23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Clever bløder penge

Ejerne af Clever har siden 2009 tabt 147 millioner kroner.

OPLADNING Finans hos Jyllands-Posten har gennemgået regnskabet hos udbyderen af opladning til elbiler, Clever. Og umiddelbart er det ikke god læsning for ejerne bag Clever, der tæller Seas-NVE, SE Nrgi, Eniig og Energi Fyn.

Siden 2009 har Clever tabt 147 millioner kroner, viser Finans’ gennemgang af regnskaberne hen over årene mellem 2009 og 2016. Jesper Lange, der er bestyrelsesformand i Clever kan over for Finans godt se, at det ikke ser for kønt ud.

- Vi havde en drøm om, at investeringen i Clever ville flyve lidt hurtigere, end den har gjort, men den afgifts-intermezzo, som vi har haft de senere år, driller os, fortæller Jesper Lange til Finans.

Afgifter gør ondt
For adm. direktør Casper Kirketerp-Møller er situationen i sagens natur heller ikke tilfredsstillende. Han forsøger at se positivt på fremtiden, især med udgangspunkt i de politiske vinde, der har bragt fossilmotorer i modvind.

- Jeg tror stadig, at Danmark er det eneste land i Europa, som er begyndt at pålægge afgifter på elbiler, så det er jo ikke de samme vilkår, som man for eksempel har i Norge. Det gør det ikke lettere, men allerede i de kommende år forventer man, at den relative prisforskel på at køre elbiler og benzinbiler bliver væsentlig mindre, fortæller Casper Kirketerp-Møller til Finans.

Dækningen i Finans har da også fået Lars Christian Lilleholt, der er energi-, forsynings- og klimaminister (V) til at kommentere på sagen om de mange tabte penge. I sidste uge sagde han følgende til avisen:

- For mig at se er det her et wake-up-call til selskaberne (ejerne af Clever, red.): Tænk jer om, hvordan I bruger forbrugernes penge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125