23948sdkhjf

Vagtskifte hos Selandia

Niels Larsen overlader posten som adm. direktør til sønnen Christian Grül Larsen.

BILSALG 1. august 2017 tiltrådte Christian Grül Larsen som administrerende direktør for Selandia Automobiler A/S, Ford i Næstved, Slagelse, Ringsted og Sorø. Samtidig fratræder Niels Larsen som administrerende direktør efter mere end 50 år i bilbranchen.

Det er ikke en voldsomt nervøs Christian Grül Larsen, der overtager direktørposten i virksomheden. Det er en mere spændt Christian. Han glæder sig til udfordringen, og føler sig godt rustet grundet sin mange år i branchen. Han gør det ligeledes meget klart, at han har masser af opbakning i sin nye situation, både af bestyrelsen og af den daglige ledelse i Selandia Automobiler samt ikke mindst medarbejderne. Faderen Niels Larsen ikke vil være en fast del af kontoret mere, han vil fortsætte som controller, dog på nedsat tid.

Digitale kunder
Den nye direktør vil lokke en ny generation af kunder til. Den digitale strategi bliver prioriteret højt, da det er dér at kunden skal fristes.

- Mange læser ikke aviser og annoncer mere, men er på de sociale medier. De ser film på YouTube, Facebook og Instagram, og beslutter sig for deres bilkøb længe inden de besøger forhandleren. Selandia er allerede massivt tilstede i det digitale univers, endda meget mere end andre i branchen. Men vi skal være endnu mere tilstede dér hvor kunderne er, siger han og fortsætter:

- Det handler ikke udelukkende om at kunne give det bedste tilbud, men også om at være de mest troværdige. Kunderne skal vælge os fordi vi er de bedste, til det vi gør. Det betyder dog ikke, at vi fjerner vores annoncer fra lokalaviserne, da de stadig er et vigtigt medie for os. Men vi skal jo tilpasse vores forretning til nye tider, siger han.

Der afholdes reception for Niels Larsen, fredag den 18. august fra 15:00 til 17:30 hos Ford i Ringsted, Huginsvej 25.

Om direktøren og virksomheden

Christian Grül Larsen er 40 år, født og opvokset i Ringsted. Han bor i dag på Frederiksberg i København med sin hustru Tine og deres to børn. Han er uddannet biløkonom og har efterfølgende taget en HD i Afsætningsøkonomi med speciale i detailhandlen. Han har været ansat hos Selandia siden 2001, og har siden 2011 fungeret som virksomhedens eftermarkedschef. 

Selandia Automobiler A/S blev grundlagt i 2000 ved en fusion af det tidligere Næstved Motor Company, Slagelse Motor Company og Helge Larsen Automobiler. Virksomheden beskæftiger 65 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger i Næstved, Slagelse, Ringsted og Sorø. Virksomheden er i dag ejet af henholdsvis familierne bag Slagelse Motor Company A/S og Helge Larsen Holding A/S, tidligere Helge Larsen Automobiler. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156