23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biltjek-tjeneste breder sig til importbiler

Danske iværksættere vil hjælpe forhandlere, der henter biler hjem fra Tyskland.

FORHÅNDSTJEK Både forhandlere og leasingselskaber er glade for importerede biler fra Tyskland, hvis man vel at mærke ser sig for. Men måske er det alligevel en god idé at få en fagmand til at gå bilen efter, inden man henter den til landet.

Det er grundlaget for en udvidelse hos det danske iværksætterfirma Recar. Firmaet startede tilbage i foråret med at tilbyde bilkøbere i Danmark et forhåndstjek af biler, og til det står omkring 100 mekanikere rundt om i landet klar i en slags ’udrykningstjeneste’.

Lidt samme konceptet vil folkene bag Recar altså bruge på importbiler fra Tyskland. Frederik Christiansen, der er adm. direktør i Recar uddyber:

- Vi har fået øjnene op for at hjælpe danske forhandlere på det tyske marked. Alle de importerede biler, som enten er bestillingsbiler eller blot indkøb til bilhuset, skal kunne tjekkes igennem inden man importerer bilen hjem. Vi dækker nu hele Tyskland med mekanikere, og er klar til at hjælpe leasingselskaber og bilforhandlere med at tjekke de tyske biler, siger Frederik Christiansen.

Konkret fungerer det sådan, at man bestiller en komplet rapport på en specifik bil hos Recar.dk. Recar aftaler derefter med sælgeren, at en af Recars tilknyttede mekanikere kører ud og foretager et autotjek på bilen. Her gennemgår Recar-mekanikeren flere end 140 punkter på bilen - og tager samtidig en prøvetur.

Den danske bilforhandler vil herefter modtage en komplet rapport med fotodokumentation, konklusion og mekanikerens objektive vurdering af bilforhandlerens troværdighed.

- Formålet med vores service er at give både bilforhandlere og slutkøber en tryghed, når de handler med biler. Ofte er det slutkunden, som skal stå med værkstedsregningerne ved leasing eller køb. Det er derfor oplagt, at kunne bruge rapporten til at give tryghed til deres kunder og dermed øge salget af biler, fortæller Frederik Christiansen.

Recar stræber efter at få bilen tjekket inden for 48 timer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.191|