23948sdkhjf

Leasingbiler i linde strømme

1000 bilglade mennesker lagde søndag 11. juni vejen forbi LeasePlan Danmark, der slog dørene op til årets store Bildag.

UDFLUGT Stemningen var helt i top, da LeasePlan Danmark søndag 11. juni inviterede til den årlige Bildag ved hovedkontoret i Brøndby. Omkring 1000 mennesker dukkede op for at besigtige og prøvekøre 170 af markedets mest interessante firmabiler, der var pudset og poleret til lejligheden.

Mange af de fremmødte havde taget familien med, og mens forældrene fik et indblik i de nyeste tendenser og seneste udstyr inden for firmabiler, var børnene fuldt optagede af LeasePlans børneland. Her optrådte bl.a. Mek Pek sammen med sin søn, Anton.

- Vi ser altid frem til vores Bildag, fordi det er en oplagt lejlighed til at vise vores mange firmabilbrugere, hvad der sker på området lige nu. Samtidig er det en hyggelig dag for hele familien, hvor stemningen altid er god, siger Michael Olsen, adm. direktør i LeasePlan Danmark, der administrerer mere end 31.000 biler for danske virksomheder og kommuner.

På Bildagen var der også uofficiel danmarkspremiere på Opel Insignia Sports Tourer samt fremvisninger af helt nye modeller som Alfa Romeo Stelvio, Peugeot 3008, Volkswagen Tiguan, Audi A5 og Skoda Kodiaq, der alle blev prøvekørt flittigt.

Bildagen er en fast tradition hos LeasePlan Danmark, der i år afholdt arrangementet for syvende år i træk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063