23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor investering til flere mobile rude-job

Udbredelsen af sikkerhedssystemer i forruder får Dansk Bilglas til at investere stort i mobilt udstyr til kalibrering.

FLYTBART Med stadig flere biler, der har sikkerhedsfeatures som Lane Assist placeret i forruden, stiger presset også på de virksomheder, der skal udskifte ruder. En af dem er Dansk Bilglas.

Her har man dog investeret stort i et nyt, mobilt anlæg til at kalibrere eksempelvis Lane Assist. Systemet kommer med rudemontørerne rundt, og de ansatte får løbende uddannelse på området. En af dem, som bruger systemet fast, er rudemontør Kenneth Kirk Andersen.

Motor-magasinet møder ham på Dansk Bilglas’ afdeling i Ishøj lidt uden for København. Her står han klar med en computer ved siden af en parkeret Nissan Qashqai.

- Til at starte med har jeg stillet tavlen i den rigtige afstand fra bilen. I dette tilfælde skal det være 2,8 meter. Samtidig hæves tavlen til den angivne højde, og så er det i gang med denne her, fortæller Kenneth Kirk Andersen, mens han hæver computeren.

Systemet er leveret af Texa, der ligger inde med data på mere eller mindre samtlige biler solgt i Danmark, som kan leveres med sikkerhedsudstyr monteret i forruden.

Men nu blæser det lidt i dag. Tavlen blafrer. Kan man som bilejer være tryg ved en mobilkalibrering, frem for hvis I tog bilen på værksted? Jeg mener: kan I stå inde for nulstillingen?

- Ja. Texa-systemet godtager ingen afvigelser. Rykker tavlen sig det mindste, fejlmelder systemet. Og så er det forfra. Så vi kan ikke sende en bil afsted, hvis kameraudstyr ikke er grundindstillet korrekt. På den måde er det rimelig ’idiotsikkert’, siger rudemontøren.

Passer med tiden
Sammen med de fysiske dele, som skal stilles op foran bilen, følger også en it-platform, hvor montørerne kan dobbelttjekke de data, som de skal gå efter pr. bil.

- Alt i alt bruger vi omkring 30 minutter fra, at tavler og så videre er sat op, og så til at kalibreringen er gennemført. Det passer godt sammen med, at vores nye to-komponent rudelim er hærdet, forklarer Kenneth Kirk Andersen.

Steen Nordstrøm Pedersen, der er projektleder hos Dansk Bilglas, er også med til kalibreringen. Han fortæller overordnet om, hvorfor Dansk Bilglas satser på systemet.

- Når bilproducenterne nærmest som standardudstyr tilbyder flere former for kameraudstyr, som integreres i forruder, stiller det naturligvis større krav til os som montører. Og da vi jo i stigende grad gerne vil kunne klare flere opgaver på farten, giver det god mening at investere i et system som det her, siger Steen Nordstrøm Pedersen.

Han fortæller, at montørerne i en årrække har brugt et lignende, men stationært system fra Hella Gutmann.

- De montører, som skal køre med Texa-systemet fast har selvfølgelig fået den nødvendige optræning og gennemgang af systemet. Men grundlæggende set er de to systemet meget ens. Det eneste, der adskiller sig, er de tavler, som skal bruges, fortæller Steen Nordstrøm Pedersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04