23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mazda MX-5: en ikonisk forhistorie

MX-5 har en særlig plads i bil-verdenen.

SÆRLING Det er næppe en overdrivelse at konkludere, at Mazda MX-5 er lidt af en særling. Siden første generation (NA) fra 1989 har Mazda holdt fast i grundprincipperne: Motor i front, baghjulstræk, lav vægt og overkommelig pris.

Læs vores test af Mazda MX-5 RF her.


MX-5 har på én gang fulgt med sin tid og er alligevel ret meget sin egen. Den første generation havde naturligvis flip-lygter, mens den efterfølgende årgang 1998 til 2005 fik faste lygter i bedste post-90’erne stil. Generation tre, også kendt under modelkoden NC, tog på i vægt, men ændrede alligevel en del ved køreegenskaberne og konstruktionen. Årgangen fik blandt det multilink-setup, som Mazda RX-8 var udstyret med, og så markerede NC-årene et øget fokus på sikkerhedssystemer, der gjorde MX-5 mere moderne i den retning.

Det blev med generation tre også muligt at købe bilen med hårdt tag i den såkaldte Retractable Hard Top. I silhuet uden taget var bilen dog identisk med roadster-udgaven. Det ændrede sig ganske meget med den nyeste og fjerde generation, der naturligvis også fandtes i en roadster-udgave med stoftag, men som også er kommet i en RF-udgave (Retractable Fastback).

Fjerde generation tegner nok også det mest dramatisk designskift i MX-5’s historie. Baglygterne blev ændret markant, og LED-teknologien har gjort, at forlygterne nu er utrolig små og skarpskårne. Det sikrer, at bilen adskiller sig fra alt andet derude - også i Mazdas eget program. Hertil har man bygget en smule på sikkerhedsudstyret, som tilfører blindvinkel-assistent, Lane Departure Warming og adaptivt kurvelys. Dog er MX-5 stadig en relativ simpel bil, der holder et stringent fokus på køreoplevelsen.

Egentlig skulle Mazda have startet et joint venture-samarbejde med Alfa Romeo, men de planer blev lagt i graven i 2014. I stedet kom Fiat/Chrysler-koncernen til, og det har foreløbigt kastet et samarbejde af sig mellem MX-5 og Fiat 124 Spider, der deler undervogn og en stribe komponenter inde og ude.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.185|instance-web01