23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt dæk med fokus på dækket som slidt

Efter Michelins udmelding og branchedebat om at fokusere på slidte dæks sikkerhed dukker Firestone op med et nyt dæk, hvor især dækkets egenskaber som slidt fremhæves af den amerikanske producent.

DÆKTEST Firestone er helt tydelige ved lanceringen af det nye dæk, Roadhawk. "Vi ved godt, det ligner mere end en tilfældighed, at vi har verdenspremiere på vores nye dæk med vægt på slidegenskaberne lige efter Michelins udspil om at slide dæk ned til 1,6 mm. Men promise, det ER et tilfælde!", lød det fra ledelsen, da Motor-magasinet deltog i lanceringen i Spanien.

Firestone vil ganske vist vise, hvad det nye dæk kan i de traditionelle discipliner på både tør og våd asfalt, her ved verdenspremieren på testanlægget og racerbanen Parcmotor nær Barcelona. Men amerikanernes virkelige pointe er også at vise og understrege, hvor godt dækket er, når det er slidt.

Firestone, der er ejet af Bridgestone, lancerer nu det nye dæk Roadhawk som et kvalitetsdæk til biler som for eksempel Volkswagen Golf og Peugeot 308, men også en klasse større biler som Ford Mondeo. Firestone er et premiummærke og sammenligner sig selv med for eksempel Fulda, Kleber og Uniroyal.

Nyeste dæk er altså Roadhawk, hvis afgørende egenskab skal være dets præstationer, også når det er slidt. Firestone viser det nye dæks egenskaber ved et slid efter 20.000 kilometer - "det svarer ret præcist til et dæk, der er halvt slidt," forklarer amerikanerne, men understreger, at pointen - dækkets egenskaber som slidt - gælder til dækket er slidt helt ned.

Markant forskel

For at kunne vurdere Roadhawk som nyt og brugt kører vi journalister en række øvelser, hvor vi både sammenligner nyt og slidt Firestone samt et slidt Firestone versus en slidt konkurrent - her et dæk fra Uniroyal. (Se endvidere boksen "Sådan testede vi.")

Selve testene, vi kørte, er jo kun "håndholdte" test, der giver et løseligt resultat uden deciderede måleresultater. Men indtrykket var klart, at i de to vådtest, cirkel og aquaplaning, var det nye Roadhawk betydeligt bedre end konkurrenten Uniroyal. Roadhawk havde generelt lavere slipvinkel og stod tydeligt bedre fast. Især i aquaplaning-øvelsen var forskellen stor: Ved 90 kilometer i timen hen over vandfilmen stod de nye Roadhawk fortsat fast, mens Uniroyal-dækkene "skøjtede" hen over vandfilmen. Men det var trods alt kun demonstration.

Det siger TÜV

Præcise er imidlertid tyske TÜV’s sammenligning af det nye Roadhawk og konkurrenter - sammenligninger i tre forskellige discipliner, for eksempel ved hvilken hastighed det nye dæk aquaplaner på lige vej, og ved hvilken hastighed dækket aquaplaner i kurve. (Se de vigtigste resultater i boksen "Testresultater.")

TÜV’s testresultater er generelt, at det nyt Roadhawk ikke er bedst i samtlige discipliner, men generelt er bedst. Og at dets præstationer er mere ens end konkurrenternes, efterhånden som det bliver slidt.

Men set i helikopterperspektiv er det mest interessante ved Firestones lancering af det nye dæk i premium-klassen, at det stiller skarpt på dækkets præstationer som slidt.

Michelin startede den nye bølge, Firestone fulgte op. Nu er det interessant at se, hvor sæsonens næste lancering fokuserer. Er andre dækmærker parat til at køre uden om præstationerne som slidt?


BREAKING
{{ article.headline }}
0.128|instance-web03