Forstå bilens tilstandsrapport

JURA En 0-markeret fejl ved de fleste, der sælger biler, hvad er. For de uindviede kan det oplyses, at betegnelsen "0-markering" benyttes i FDM brugtbiltest for reparationer, der bør udføres på den pågældende bil. Som alternativ kan et forhold på bilen få en X-markering, der er en anmærkning for noget, der ikke trænger til omgående udbedring, men skal holdes under opsyn. Endelig er der selvfølgelig alt det, der fungerer, som det skal.

FDM har stor succes med sine brugtbiltest - mange forbrugere gør brug af dem ved køb af (måske især) bil fra private, men også mange brugtbilforhandlere indhenter dem forud for et bilsalg.

Fordelen ved at indhente en sådan, uvildig rapport om bilens tilstand, er til at få øje på. Det giver et præcist billede af køretøjets stand, og netop det uvildige aspekt gør, at rapporten kan få virkning som en tilstandsrapport - præcis som vi kender det fra hushandler.

I princippet kan en potentiel køber få udleveret rapporten som en del af handlen, hvorefter de markeringer, der er anført heri, får virkning som konkrete forbehold. Sælger slipper altså for selv at gennemgå bilen minutiøst og skrive en lang række forbehold på slutsedlen. På samme måde kan sælger - hvis FDM har overset et problem med bilen - potentielt rejse et erstatningskrav mod FDM. Det gør sig i øvrigt gældende uanset hvem, der har udarbejdet en uvildig rapport på bilen. Den væsentligste undtagelse til disse udgangspunkter er dog de periodiske fejl.

Der, hvor FDM-rapporter bliver udfordrende for en bilsælger, er, hvis køber efter købet indhenter en sådan rapport. Det sker ikke sjældent, og efter min erfaring gerne op mod udløbet af de første seks måneder efter købet; formentlig fordi den omvendte bevisbyrde, der ligger i formodningsreglen, stopper efter seks måneder.

Udfordringen er her, at mange biler vil have forskellige markeringer på rapporterne, uanset hvor fin bilen ellers er, og så opstår spørgsmålet: Er markeringer - herunder især 0-markeringer - pr. definition mangler efter købeloven?

Svaret er NEJ; men det er ikke desto mindre ofte et krav fra den køber, der har indhentet en sådan rapport, at samtlige 0-markeringer skal udbedres under reklamationsretten, for rapporten viser jo, at disse forhold bør udbedres.

Svaret er indlysende for i hvert fald sliddele, men det er også klart, at en FDM testassistent har pligt til at påtale bremseskiver under minimum eller lignende. Det, man også skal holde sig for øje, er, at testassistenten kun skal forholde sig til, om der er noget galt. Han skal ikke forholde sig til, hvad årsagen til en fejl er, eller hvornår det er opstået. Til eksempel skal han kun konstatere, at køleren er læk, men han skal ikke udtale sig om, hvorvidt det skyldes en "vildfaren nytårsraket" eller en indefrakommende tæring.

Køber indhentede FDM-rapport
I to nyligt afgjorte sager i ankenævn for biler er det nu blevet cementeret, at dette svar er korrekt. I den ene sag havde køber efter fire måneders ejerskab af en bil indhentet en FDM-rapport, der viste en række fejl, herunder en ujævn motorgang, støj fra gearkassen, en knækket bagfjeder og en utæthed ved EGR-ventilen.

Køber krævede samtlige markeringer udbedret under reklamationsretten, men under ankenævnsbehandlingen blev der indhentet en sagkyndig erklæring.

Den sagkyndige kunne dels ikke konstatere unormal motorgang eller en knækket fjeder, men omkring støjen fra gearkassen oplyste han, at det var forventeligt og normalt henset til alder og km. Det eneste, som den sagkyndige vurderede som værende en køberetlig relevant mangel, var utætheden ved EGR-ventilen, der kom til at koste bilforhandleren 700 kr. I sagen fremsatte køber i øvrigt fremsat nogle nye reklamationer, som blev afvist under henvisning til, at køber havde bevisbyrden, da han havde påberåbt sig dem efter udløbet af 6-måneders fristen og især under henvisning til, at FDM-rapporterne intet have nævnt om de nye reklamationer. Ergo måtte det være noget, der reelt set først var opstået efter købet.

Unormal støj
I den anden sag, havde køber - efter aftale med bilforhandleren - fået indhentet en FDM-rapport, hvorefter bilforhandleren havde udbedret en række af 0-markeringerne. Ved den efterfølgende kontrol-test, som køber selv indhentede, var der fortsat et par 0-markeringer, hvorefter køber rejste sagen i ankenævnet. De fejl, der var tilbage, var vibrationer under motorvejskørsel og ved bremsning, unormal støj (hyle- og klonk-lyde) samt problemer med batteriet. Især lydene var omdrejningspunktet, så ankenævnet iværksatte en sagkyndig undersøgelse, der konstaterede, at der både var hvinende lyde ved gasgivning og friløb samt klonklyde ved start-stop. Selvom den hvinende lyd måske kunne afhjælpes ved rensning af remhjul og -strammer samt udskiftning af tandrem, så var det ikke unormalt for en bil af pågældende type, alder og kilometer.

Herefter fandt nævnet, at FDM-rapportens 0-markeringer dækkede mere en købelovens reklamationsret. Retfærdigvis skal det dog bemærkes, at sagen blev afvist, som følge af, at parterne var uenige om, hvad der egentlig var aftalt omkring bilforhandlerens pligt til at udbedre markeringer fra den FDM-rapport, som parterne havde indhentet i fællesskab.

I forhold til økonomien - altså hvem, der skal betale for den rapport, som køberen egenhændigt har indhentet - så vil udgangspunktet være, at hvis bilforhandleren har afvist kundens reklamation og kunden derfor har været nødt til at få en sagkyndig til at bistå sig med at gennemgå bilen, så kan bilforhandleren blive forpligtet til at betale - hvis der er mangler, vel at mærke.

Omvendt er det også sådan, at hvis kunden indhenter rapporten og derefter straks indgiver sagen for ankenævn for biler, så kan kunden ikke forvente at få erstattet udgiften. Forklaringen bag dette er, at køber havde sluppet for udgiften i det hele taget, hvis køber straks havde overgivet sagen til ankenævnet, der selv iværksætter en sagkyndig undersøgelse, hvis det er nødvendigt. Og uanset om køber får medhold eller ej, så spiller køber højst med klagegebyret til nævnet.