23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny smøremiddel-importør klar til autobranchen

Det hollandske smøremiddel-mærke Eurol får dansk importør i Frederiksværk.

IMPORT Henrik Mortensen taler varmt om det hollandske mærke inden for smøremidler og additiver, Eurol. Firmaet er familieejet og kan i år fejre sin 40-års fødselsdag, og siden 2015 har Henrik Mortensens firma AIS Danmark importeret mærket til landet.

Men nu skruer AIS Danmark op for trykket efter en periode, hvor man har set markedet lidt an.

- Vi er klar med vores setup, og nu skal vi ud at markedsføre os over for autobranchen. Jeg synes, vi med Eurol har fat i et godt produkt, der er Hollands eneste uafhængige smøremiddelproducent. Samtidig er det i vores optik noget overset i Danmark, så det vil vi gerne ændre på, fortæller Henrik Mortensen, der er direktør i AIS Danmark.

AIS Danmark blev stiftet i 2014 af Henrik Mortensen, der har en fortid som autogrossist. Virksomheden lejer sig i øjeblikket ind i nogle lokaler i Frederiksværk, hvor der sidder tre på kontoret. Hertil har AIS Danmark tre kørende sælgere.

- Men det var egentlig lidt tilfældigt, at vi faldt over Eurol. Det skete på en messe. Nogle i Danmark har forsøgt sig med Eurol som et slags second brand før. Men blandt andet baseret på nogle ret imponerende olieprodukter til vognspecifikke automatgearkasser og et generelt bredt sortiment syntes vi, at Eurol var klart værd at satse på, siger Henrik Mortensen.

Eurol tester, som flere andre producenter, sine smøremidler under voldsom belastning. Blandt andet er producenten involveret i Dacar Rally.

- Det er altid et kvalitetsstempel, når olie- og smøremidler er gode nok til at blive brugt i motorsport, fortæller Henrik Mortensen.

Kun B2B-kunder
Ifølge AIS Danmark-direktøren, kommer virksomheden til at satse 100 procent på erhvervskunder, B2B. Ifølge ham kommer der ikke til at foregå noget salg gennem en hjemmeside, i stedet vil firmaet bestræbe sig på at komme rundt til nye kunder i autobranchen.

- Eurol fremstiller både gearkasseolier, additiver og sprays til både personbiler, lastbiler, motorcykler, landbrugsmaskiner, industrimaskiner og maritimt. Her i Danmark, i Frederiksværk, har vi opbygget et lager på omkring 40.000 liter. Så vi er klar til autobranchen, siger Henrik Mortensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.389|