23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Markedsanalyse: OK har flest stationer

En markant spiller har rykket meget rundt på markedet, men OK er fortsat den mest udbredte udbyder af brændstof.

PUMPER Selv om 2016 var et på flere måder skelsættende år for branchen af tankstationer i Danmark, så holder et selskab fast i tronen som den mest udbredte. Det er nemlig OK, der har 662 tankstationer i landet. Dermed er OK stadig et godt stykke foran den nye spiller på markedet, Circle K.

Det viser Energi- og olieforums (EOF) rapport ’Energistatistik 2017’. Rapporten opstiller en lang række markedsforhold, når det kommer til danskernes energiforbrug, herunder også udbredelsen af tankstationer.

Det Canada-baserede Couche-Tard, som tilbage i 2012 købte det såkaldte Statoil Fuel og Retail, gik i 2016 i gang med en gennemgribende rebranding af tankstation-kæden. Det mest bemærkelsesværdige var selvfølgelig navneændringen til Circle K og den store udskiftning i farver og logoer.

I samme år, altså 2016, besluttede Shell sig samtidig for at sælge sine tankstationer og øvrige aktiviteter i Danmark, lige på nær sit raffinaderi i Fredericia. Ligeledes til Circle K. Men med ét opstod en situation, hvor EU’s konkurrencemyndigheder pålagde Circle K at sælge dele af forretningen fra - ganske enkelt for at undgå et monopolmarked.

Her meldte en anden og voksende spiller sig på banen, nemlig DCC Energi A/S. DCC driver i dag Shell-stationerne i Danmark, hvilket både omfatter de bemandede og de ubemandede, også kendt som Shell Express. Ifølge EOF-rapporten omfatter det 153 tankstationer og 44 ubemandede Express-stationer.

Foruden OK på en førsteplads, og Shell på en samlet tredjeplads, så finder man Uno-X. I 2009 skiftede HydroTexaco navn til Uno-X. I 2016 ændrede Uno-X energinavn til YX Danmark.

Første stigning i ti år
2016 markerer også året, hvor det samlede antal af tankstation steg første gang i ti år. Det betød, at der kom knap 30 nye stationer til det år, kontra de foregående godt ti år. Dog er markedet stadig skrumpet siden midten af 1990’erne, hvor der var over 2500 tankstationer i Kongeriget - mod 2028 i dag.

Der har inden for de sidste 20 år været to markante fald i antallet af stationer, skriver EOF. Det første fald skete i slutningen af 1980’erne, hvor man flere steder i landet fik færdiggjort skelettet i det motorvejsnet, man kender i dag. Det betød større og mere centrale tankstationer. Det seneste større fald skete slutningen af 1990’erne og frem til midten af 00’erne. Her var årsagen især skærpede miljøkrav, som igen var med til at indskrænke de virksomheder, som havde et økonomisk råderum til at etablere og drive tankstationer forsvarligt.

Selvbetjening yderst udbredt
Hvad der også fortsat kendetegner det danske landskab af tankstationer er ubemandede tanke. Ifølge EOF er Danmark det land i Europa, hvor der procentvis findes flest ubemandede tankstationer. Om definitionen af en ubemandet tankstation skriver EOF:

’En ubemandet station er defineret som en station, hvor det kun er muligt at betale for brændstoffet ved standeren. Selv om der er en butik i tilknytning til stationen, er den derfor defineret som ubemandet, hvis der ikke kan betales for brændstoffet i butikken’

Sammenlagt er 75 procent af de omkring 2028 tankstationer i Danmark uden bemanding. Det svarer til, at den relative andel er steget med næsten 50 procent siden midten af 1990’erne, skriver EOF i sin rapport.

EOF bruger også sit eget datagrundlag kombineret med Eurostat-tal til at afdække, om danske bilister fortsat skal køre langt eller kort efter en brændstofpumpe. Og umiddelbart er Danmark ualmindeligt finmasket. Kongeriget hører nemlig til blandt de lande med det højeste antal stationer i forhold til antal biler. Faktisk bliver Danmark i denne kategori kun overgået af Grækenland, Irland og Letland, viser opgørelsen fra EOF.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03