23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

XC60 skal vinde på stil og luksus

Lækker motor, lækker kabine og lækker affjedring. Dertil store mængder sikkerheds-elektronik i den nye Volvo XC60.

SUV-TEST Den spritnye Volvo XC60 modtog biljournalister fra hele verden - ja, der var skribenter fra Australien og Japan med - i og omkring Barcelona. Med den ny SUV sætter Volvo jagten ind på de etablerede konkurrenter som først og fremmest Audi Q5 og dernæst Jaguar F-Pace samt Porsche Macan. Samtidig har XC60 en voldsomt stor arv at løfte. Den tidligere XC60 er nemlig den mest solgte Volvo nogen sinde.

Vores første testbil er en XC60 D5, der kører med en lækker 4-cylindret dieselmotor på 235 hestekræfter, en velskiftende ottetrins automatgearkasse og permanent firhjulstræk. D5 bliver den vigtigste variant her i landet, vurderer Volvo-Danmark.

De første kilometer viser hurtigt, at svenskeren alligevel ikke er en direkte konkurrent til Audi SQ5. Sport er ikke til at finde nogen steder, ikke i pressematerialet og ikke i bilen. Men det er heller ikke meningen. Kampen kæmpes ikke på power og dynamik, men på komfort og udstyr.

Luksus er nu også blevet et Volvo-ord. De seneste Volvoer er spækket med lækre materialer, og XC60 er ikke en undtagelse. Holdt i naturlige farver, og med læder så langt armene kan række, fortsætter Volvo kampen ind i luksussegmentet.

De XC’er, vi testede, var alle udstyrede med luftaffjedring på begge aksler, og selv på store, brede dæk i størrelsen 255/45 x 20" absorberes ujævnheder blidt af undervognen.

I XC60 med titlen D6 er der benzinpower. 320 hestekræfter og samme drivlinje som D5. Selv med de ekstra 85 hestekræfter skifter bilen ikke karakter. Oplevelsen er blid og blød, og selv på de snoede, små spanske landeveje bringes den ikke ud af balance ved lidt hård kørsel. Sport-mode kan aktiveres på den store touchskærm, hvilket spænder undervognen op og sænker kørehøjden.

Gearkassen ændrer så skiftemønster og lader motoren rende flere omdrejninger før skiftet til næste gear. Det gør nu ikke XC60 mere sporty, men det er nok til, at man som chauffør får en bedre fornemmelse af bilens placering og balance på vejen.

Med det skarpere design, den yderst lækre kabine og den komfortable undervogn ligger Volvo godt i svinget til at kunne konkurrere med blandt andre Audi Q5. Volvo XC60 vil med en pris på 798.000 kroner ligge midt i prisfeltet. 
 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web04