23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Om leasingbiler og armslængde

Hvilke love og regler gælder i forbindelse med de meget omtalte leasingfinter, hvor importører sælger biler til forhandlere og leasingselskaber? Chefkonsulent Karoline Thomsen fra Bilbranchen giver sine bud.

JURA Maj måneds brandvarme emne er registreringsafgift og leasing. Lad os se lidt nærmere på en af de centrale regler i registreringsafgiftsloven.

Udgangspunktet for fastsættelsen af afgiftsgrundlaget er den pris, som aftales i markedet ved salg til bruger - altså er det fakturaprisen, der udgør afgiftsgrundlaget. Både leasingselskaber og forhandlere betragtes som brugere og priser, der aftales mellem en importør og et leasingselskab eller mellem en importør og en forhandler eller mellem en forhandler og et leasingselskab, må som udgangspunkt anses for at være almindelige priser ved salg til bruger, der kan danne grundlag for afgiftsberegningen.

Minister bekræftede
Dette bekræftede den daværende Skatteminister (Thor Möger Pedersen, SF, red.) under behandlingen af L94 i 2012, hvor han også tilkendegav, at det fortsat ville være muligt at aftale rabatter, og dermed lavere priser end markedsprisen, og lade disse lavere priser danne grundlag for afgiftsberegningen. Som eksempel nævnte ministeren, at der godt kan betales forskellig registreringsafgift af to ens biler, eksempelvis hvis et leasingselskab kan forhandle sig frem til en lavere pris ved køb af flere biler end en forbruger, der køber en enkelt bil.

Ministerens svar skal dog ses i sammenhæng med en central bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, som også var en del af L94 i 2012. Bestemmelsen indeholder en "arms længde-regel".

Det betyder, at den virksomhed, som afgiftsberigtiger køretøjerne skal kunne godtgøre, at der er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug. Det betyder på dansk, at afgiftsberigtigelsen skal finde sted på grundlag af samme pris, som køretøjerne ville have været handlet til mellem uafhængige parter.

Koncernforbundne parter
De situationer, der er under lup her, er parter, som er koncernforbundne, eller hvor den ene part direkte eller indirekte på anden måde har bestemmende indflydelse på den anden part. Også parter der - selv om de ikke er forbundne med hinanden - kan anses for at være afhængige parter, f.eks. hvis parterne i det konkrete tilfælde ikke har modsat rettede interesser, eller hvis parterne ved at arrangere sig kan bringe sig i en situation, hvor de kan opnå et mindre grundlag for afgiftsberigtigelsen, end de ville, hvis de havde været uden sådanne indbyrdes forståelser eller aftaler.

Hvis et leasingselskab indkøber biler til udlejning/leasing hos en importør eller en forhandler, og det står leasingselskabet frit for, til hvem bilerne skal udlejes/leases og på hvilke vilkår og til hvilke priser, og leasingselskabet selv har risikoen for at afhænde de brugte leasingbiler, evt. ved salg til lejerne/leasingtagerne, kan leasingselskabet med god mening anses for ikke at være afhængig af importøren eller forhandleren, som bilerne er erhvervet fra. I dette tilfælde må leasingselskabet kunne indregistrere bilerne til leasingselskabets indkøbspris.

Hvis leasingselskabet indkøber biler til udlejning/leasing hos en importør og direkte eller underforstået har aftalt med importøren, at bilerne skal udlejes/leases til forhandlere til brug som demonstrations-, værksteds- eller personalebiler, og det er aftalt, at bilerne skal sælges tilbage til importøren, kan leasingselskabet ikke være sikker på at kunne anvende indkøbsprisen som grundlag for afgiftsberigtigelsen.

Få prisaftaler vurderet
Den omstændighed, at der er indgået to modgående aftaler, betyder, at de fastsatte priser kan være ansat lavt både i forbindelse med salget og ved tilbagekøbet. Fortjenstmarginen vil således kunne være den sædvanligt kalkulerede, men selve afgiftsgrundlaget vil være reduceret. En indkøbspris fastsat på en sådan måde vil ikke afspejle prisen mellem uafhængige parter.

Hvis leasingselskabet køber biler fra en forhandler, som selv vil leje/lease bilerne eller vil forbeholde sig muligheden for at købe bilerne tilbage efter endt lejeperiode, vil der også være tale om et aftalesæt, som gør, at leasingselskabets indkøbspris ikke nødvendigvis afspejler prisen mellem uafhængige parter.

Bilbranchen har siden 2012 anbefalet forhandlerne at få konstruktioner, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt indkøbsprisen afspejler en pris mellem uafhængige parter, vurderet af rådgiver eller brancheforening før de indgår i disse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|instance-web04