GUIDE Det er nærmest over det hele: hjulkasser, kofangere, spoilere, greb og så videre. Plast er en afgørende del af konstruktionen af moderne biler, men blandt landets autolakerere er der ikke udbredt glæde ved brugen.
Sagen er nemlig, at reparation af lak på plastkomponenter kan være noget af en udfordring på værkstedet, men producenten af lakprodukter Standox mener, at man ved at følge syv trin kan minimere risikoen for, at processen går galt.
De mest almindelige problemer i forbindelse med reparationslakering af plast stammer ifølge Standox fra fra utilstrækkelig forberedelse, uegnede rengøringsmidler, brug af for lidt blødgører og lakering for hurtigt efter rengøring. Men egentlig skal der ikke så meget til, før man sikrer et bedre resultat, lover Standox.
1. Farvematch
Før en reparation påbegyndes, skal plastdelen farvematches. Standox har, som flere andre producenter, en række farveværktøjer som hjælper autolakere med at opnå præcise farvematch, som fx. Genius og Genius iQ spektrofotometre, Standowin og Standowin iQ-software og Colour Box swatch-system.
2. Identifikation er afgørende
Når autolakereren har valgt den rigtige farve, bør han/hun undersøge plastdelen grundigt for at afgøre, om den er gammel eller ny, og om den er malet, grundet eller ubehandlet.
Gamle plastdele, som allerede er blevet lakeret, skal undersøges nøje, fordi autolakereren skal vide, omm delen er beskadiget, eller om lakken hæfter overalt. Man skal også spørge, om der er nogen revner, og om lakken er modstandsdygtig over for opløsningsmidler?
Hvis der findes nogen defekter, skal de repareres før man fortsætter. Mindre skader fjernes som regel hurtigt og nemt med Standoflex Plastic Stopper U1030.
Gamle plastdele, der ikke er lakeret, er typisk de mest problematiske, eftersom man ikke kender deres historik. Autolakererenen har behov for at vide:
- Om de er blevet behandlet?
- Hvis ja, hvilke plejemidler der er blevet brugt og hvordan?
- Om plastmaterialet har absorberet voks eller silikone fra poler- eller konserveringsmidler?
- Om disse kan fjernes?
Desværre er det ikke altid muligt at besvare de spørgsmål, hvilket kan forringe lakkens vedhæftning, selv trods en grundig forberedelse.
Når det gælder nye dele uden lak, er det vigtigste at sikre, at underlaget er fri for slipmidler, der reducerer vedhæftningen. Delene skal rengøres grundigt med anbefalingerne på de relevante, tekniske datablade.
Nye, lakerede dele kan relativt let lakeres om. Nye, grundede dele kan være svære at have med at gøre, fordi grundere kan være meget forskellige, og man hverken kender deres sammensætning og egnethed til efterfølgende bearbejdning. Det anbefales derfor at lave nogle indledende tests og om muligt tjekke producentens anvisninger. Hvis der er brugt en eller flere ukendte grundere, og der ikke følger informationer om deres yderligere forarbejdning med delen, er det meget vanskeligt at foretage en pålidelig vurdering af, hvorvidt følgende kriterier er opfyldt:
- Vedhæftning mellem primer og plast.
- Egnethed til lakering af grundere og fyldere, toplakker eller andre Standox-produkter.
- Udseende i laksystemet (synkninger eller krakeleringer).
- Elasticitet i laksystemet.
- Gen-opløsning efter afrensning
I disse tilfælde bør autolakereren tjekke producenternes anbefalinger mht. lakeringen.
3. Bedre vedhæftning
Slipmidler, der bruges til at løsne plasten fra støbeformen, kan til dels løsne lakken fra plasten, mens andre klæber godt fast til plasten. Der er tre grundlæggende typer af slipmidler:
Eksterne slipmidler er baseret på voks og olie, opløst i organiske opløsningsmidler. De kan fjernes i værkstedet med cleaner-produkter og en slibepude.
Interne slipmidler er typisk lavet af zinkstearat og skal behandles, før de renses. De kan derefter rengøres med Standox Silicone Remover eller Standox Plastic Cleaner og en slibepude.
PVA-Maling - polyvinylalkohol opløst i vand - er meget ualmindelig. Den kan dog let identificeres via numrene på bagsiden. Disse dele skal altid rengøres med vand først, da polyvinylalkohol ikke kan opløses i organiske opløsningsmidler.
4. Selve bearbejdningen
Det kan være nyttigt at bearbejde delene, før man renser dem, da varmen hjælper med at ’svede’ slipmidlerne ud. Det fjerner også stress i plasten, hvilket kan forhindre revner, ligesom man kan identificere og behandle indelukket luft eller brud, før delen lakeres. Om nødvendigt skal man understøtte delene for at undgå deformering af dem.
5. Rengøringen
Gentagende, intensiv rengøring med pude, børste og frisk rengøringsmiddel, som Standox Silicone Remover eller Standox Plastic Cleaner, er absolut nødvendigt. Det er ikke tilstrækkelig bare at tørre plastdelen af, heller ikke selv om man bruger de anbefalede rengøringsmidler.
Teksturerede dele skal rengøres endnu grundigere for at fjerne slipmidler og snavs. Dette gøres ved hjælp af en blød børste eller en højtryksrenser. Efter rengøring af plastdelen, er det afgørende at rengøringsmidlerne får tid til at fordampe helt før den videre behandling.
6. Grunder og basis
Efter rengøringen, kan autolakereren påføre eksempelvis Standox VOC Nonstop Primer Surfacer U7580. Når det gælder en plast med en glat overflade, kan delen rengøres 15 minutter før påføringen af Standohyd Plus basisfarve.
Hvis det er nødvendigt at slibe delen for at fjerne eventuel tekstur, skal den varmes kortvarigt og slibes let før påføring af Standohyd Plus basisfarve.
7. På med klarlakken
Alle Standox Standocryl klarlakker, som fx VOC Xtreme Clear, er velegnede til brug på plastdele, så længe trinene ovenfor er blevet fulgt korrekt.
Efter den anbefalede tørretid, kan man påføre klarlakken. De fleste moderne typer af plast kræver ikke altid blødgørere, mens ældre og mere fleksible plasttyper kan kræve man tilsætter Standox 2K Plasticiser til klarlakken. Se den komplette vejledning på produkternes tekniske datablade.
Hvis alle ovenstående trin følges nøje, kan autolakereren opnå en fremragende plastreparation.
Syv trin kan fikse svære plast-skader
Moderne biler har flere plastdele end nogensinde før, men ved at tage lakopgaven trin for trin, er der ’håb’ forude.