23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Årsdag: Ramte plet med humoristisk alvor

Forhold jer til virkeligheden og følg med. Skab relationer og få styr på, hvordan du gør det. Det var essensen på Biltorvets propfyldte årsdag, hvor der både blev grinet og griflet en del vigtige pointer ned på blokkene.

GULDKORN Bil- og livsstilsekspert Christian Grau var trækplaster på Biltorvets årsdag, og trods et show med manuskriptet i hånden, ramte han hovedet på sømmet: Der er på mange måder stadig brug for bilforhandlerne, selv om der er gang i digitaliseringen - og det vil der også være i fremtiden.



Det var guf for øregangene hos de mere end 150 deltagere, som var mødt op i Severin Kursuscenter i Middelfart, hvor Biltorvet A/S havde inviteret til årsdag. Her var også en godbid for øjnene med en smuk udsigt til Lillebæltsbroen og forkælelse af ganen med et bugnende kagebord. Bedste guf var dog det lidt tørt klingende emne "persondataforordningen", hvor deltagerne ihærdigt fik brugt de udleverede kuglepenne med biltorvet.dk-logo.



Skriv det ned og fejl



Emnet dækker over, hvad en bilforhandler må i forhold til markedsføringsloven og den nye persondataforordning, der træder i kraft næste år.



Her var der store overraskelser i vente for de fremmødte. Mange havde store huller i deres viden omkring, hvordan man må kontakte sine kunder, hvordan man indsamler kundeoplysninger, og hvordan man må opbevare sine data. Hverdagen i mange bilforretninger er, at slutsedler ligger frit fremme, og ikke sjældent bliver en fotokopi af et kørekort glemt i kopimaskinens udbakke til offentligt skue.



- Her skal I have en procedure for, hvordan I behandler disse oplysninger. I skal skrive det ned og lave en håndbog. Hvis I har en procedure og fejler ti gange, koster det mindre i bøde, end hvis I fejler én gang og ikke har en procedure. Og det er ikke atomvidenskab, det kan I sagtens klare, mente chefjurist Karoline Thomsen, der indledte med denne dobbelte advarsel:



- Der er ikke helt vildt meget nyt i det her. Det nye er, at der er nogle nye bødestørrelser i omløb, og det kan jo nok få en op ad stolen. Men forvent ikke bål og brand fra dag ét. Der er en masse konsulentbureauer, som gerne vil rådgive jer om dette, og de har jo en interesse i at køre det helt op, hvor jeg ikke syntes, det hører hjemme. Så ro på, beroligede hun.



Ikke entydige løsninger



Men op ad stolene kom tilhørerne alligevel undervejs, hvor reglerne blev gennemgået mere nøjsomt med udgangspunkt i en række konkrete eksempler fra virkeligheden, som Biltorvet havde forberedt. Må man eksempelvis ringe til en kunde, som har givet sit telefonnummer, i forbindelse med, at han eller hun var interesseret i en bil efter en prøvekørsel?



Svaret er ikke entydigt. Karoline Thomsen mener nemlig, at en udtrykt interesse i lovens forstand ikke er en anmodning, hvilket på almindelig dansk betyder; nej, du må ikke ringe. Hvis kunden ikke kan huske, hun har givet sit nummer, ligger bevisbyrden hos forhandleren, og kan han ikke bevise det, har vi balladen. Den gennemgående konklusion var på årsdagen, at man skal sørge for at indhente samtykker fra kunderne.



Nemt at undgå problemer



Biltorvets årsdag blev afrundet med en demonstration af Samtykke.Net via CRM- og salgsprogrammet AutoDesktop samt den tilhørende app, hvor man i én arbejdsgang på lovlig vis både kan indhente samtykker, oprette prøvekørsler og sende køresedler direkte til kundernes mobiltelefon. Metoden overflødiggør alt papirarbejdet, der normalt er forbundet med opgaven.



Claus Nyboe, adm. Direktør i Biltorvet A/S, afsluttede årsdagen med en lille opsang til forhandlere om, at de med Samtykke.Net i baghånden, nemt og enkelt kan indhente de nødvendige samtykker fra deres kunder - og dermed undgå at komme på kant med markedsføringsloven eller den nye persondataforordning. Vil man vide mere om løsningen, har Biltorvet ekspertisen.



Sådan var der flere overraskelser undervejs for tilhørerne, der viste stor begejstring for arrangementet og mente, de havde haft en god dag i Biltorvets selskab. 





BREAKING
{{ article.headline }}
0.098