Le Mans skaber din næste sportsvogn

TEKNIK Det var jo til Le Mans, at Dunlop opfandt skivebremsen. Og det var jo til den franske 24-timers klassiker, at Audi udviklede på laserlyset. Og vel er diesel og hybrid ikke opfundet til Le Mans. Men begge dele er drevet langt videre, netop fordi teknikken dukkede op på de godt 13,5 kilometer asfalt i midten af Frankrig.

Megen af teknikken fra race er således, og i særdeleshed via Formel 1 og Le Mans, overført fra motorsport til gadebiler.

De seneste år har teknik-overførsel især handlet om hybrid. At Porsche kunne komme farende og vinde Le Mans igen i andet forsøg skyldes ikke mindst 919’s hybridteknik. Og at Porsches gadebiler med hybrid, Panamera såvel som Cayenne, kan køre så langt på el alene, skyldes ifølge tyskerne selv, at de tager teknik fra Le Mans over i gadebilerne. Toyota fortæller med ikke ringe stolthed, at de ingeniører, der arbejder med hybrid-teknikken i mærkets TS050-racere, er præcist de samme, som udvikler hybrid-teknik til Prius og de andre hverdags-hybrider.

Det er som om, at afsmitningen fra LM til gaden de seneste sæsoner især har været på netop hybrid. Men nu sker der noget helt nyt. Noget større. Og det er alts sammen Fords skyld.

Porsche flytter motoren

Der er fire klasser på Le Mans. LMP1 og LMP2 er bilerne, der fra første tanke og idé er udtænkt som racerbiler. Race, race og intet andet end race. Og bilerne kan da heller ikke bruges til noget som helst andet end dette ene.

Anderledes med bilerne i GTE. De kører stærkt, ingen tvivl om det. Porsches Michael Christensen, der både har kørt Porsche 919 til LMP1 og 911 GT3, der hører hjemme i løbets GTE-klasse, siger det sådan her: "Når jeg først er bag rattet, synes jeg, de kører ufatteligt stærkt begge to."

Og alligevel kører GTE’erne jo trods alt ikke nær så hurtigt som LMP’erne. Fordi de i deres afsæt er gadebiler, der er tunede til racing.

Eller er de nu det? Er bilerne i GTE vitterligt tænkt som gadebiler fra første tanke og streg?

Det officielle svar fra de deltagende bilfabrikker er ikke let at få. Men hør nu her:

De seneste år har GTE været en herlig blanding af tre forskellige bilkonstruktioner: Frontmotorbiler, som især englænderen Aston Martin og amerikaneren Corvette, hækmotorbilen fra Tyskland i form af Porsche 911, samt den italienske centermotorbil, Ferrari. Om ikke alt godt fra havet, så i hvert fald alt godt fra bogen med sportsvognes grundkonstruktion.

Men sidste år kom Ford så farende. De forsøgte - og med held i øvrigt - at gentage det store stunt fra 1966. Det var dengang i 1960’erne, Enzo Ferrari ikke ville sælge sit bilmærke og sin bilfabrik til Ford. Ford var jo på opkøb, fordi italienerne på det nærmeste havde sat sig på Le Mans - Den Stejlende Hingst vandt hvert eneste år i perioden 1960 - 1965; seks i streg. Men Enzo ville ikke sælge. Så måske var det ved den lejlighed, en mand med efternavnet Ford udbrød: "If you can’t buy them - beat them!"

I hvert fald byggede amerikanerne, ud af de sammenbrudte købs-forhandlinger, sportsvognen Ford GT40, der vandt den berømte 1-2-3-sejr i 1966 og i øvrigt vandt igen i 1967, ’68 og ’69.

For at markere Le Mans 1966 kom Ford tilbage til Le Mans her 50 år senere sidste år - amerikanerne indtog atter den franske bane med en nutidens Ford GT40; dog nu med navnet Ford GT og ikke GT40.

Det lykkedes i den grad. Øverst på podiet de tre i Ford GT anno 2016. 1966 gentog sig dog ikke på alle måder, idet bil nummer to blev en Ferrari. Men treer og firer i klassen var Ford. Først på fempladsen kom en Aston Martin - i øvrigt bilen med danske Nicki Thiim og Marco Sørensen.

Men pointen lige her er ikke bilmærkerne Ford, Ferrari og Aston Martin. Pointen er bilernes konstruktion. På de fire første pladser udelukkende centermotorbiler. 

Centermotorbil styrer bare bedre 

Og det er her, Le Mans driver den tekniske udvikling blandt hurtige sportsvogne: For at have en chance på Le Mans må der centermotor til. Det har Porsche allerede konkluderet og stiller i år op til løbet i juni med en bil, der stort set ser ud som en vanlig 911 med hækmotor. Men det er snyd: Porschen, med startnummer 92, indsat af Porsche-fabrikken, har rent faktisk motoren placeret i midten af bilen. Altså en 911 med centermotor.

En af de kørere, der forstår fordelene ved centermotor, er Christina Nielsen, der i år kører Ferrari 488 turbo. Sidste år kørte hun Ferrari 458 med sugemotor, men har indtil den kørt Aston Martin med konventionel frontmotor.

- Centermotor-Ferrarien er langt bedre balanceret, og den sparer på dækkene. Det første giver større speed, det andet sikrer flere omgange mellem dækskiftene. Begge dele er vejen frem på Le Mans, siger den danske racer-dronning.

Så den nye Ford som gadebil har centermotor, Ferrari 488-gade har centermotor, får den næste Porsche 911 til gaden så også centermotor?

Ja. Eller rettere nej. Eller ... Det vil sige.

Også Corvette tager springet

Porsche selv vil ikke ud med en officiel udtalelse her. Reglementet for bilers konstruktion til Le Mans kræver ikke, at der nødvendigvis findes en 911 med centermotor til gadekørsel. Og lige nu ser det da heller ikke ud til, at der rent faktisk kommer en gade-911 med motoren placeret mellem fører og bagaksel.

Men tyskerne vil selvfølgelig gerne lave en gadeudgave af den bil, der er udset til at skulle trække bukserne af centermotorbiler fra Amerika og Italien. Rent teknik bliver den - i hvert fald ifølge rygterne - en gadeudgave af 911 Le Mans, men den får en anden titel end 911; den bliver en slags super-Boxster, måske med titlen 930.

Selv om Jan Magnussen har været lavt flyvende med sin frontmotor-Corvette i vinter - og vandt Sebring 12 timer - er der grund til at tro, at han og amerikanerne får det vanskeligt på Le Mans i år.

Også amerikanerne hos Corvette har indset, hvor vinden blæser henad, nemlig i retning af centermotorer. Derfor vil den næste gade-Corvette være en centermotorbil. Og derfra er der så kortere til en Le Mans-Corvette, der kan gøre det onde ved Ford, Ferrari og Porsche.

På den måde driver Le Mans udviklingen af hurtige sportsvogne til gaden lige nu. Fra hvad som helst til centermotor. I øvrigt præcist som bilerne i LMP1 og 2.