23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks bedste i Golfklassen

Salget af biler i C-segmentet vokser lige så hurtigt som SUV’erne. Så forhandlere med de bedste i butikken har udsigt til stærkt salg. Hvilken af de bedste er så bedst? Astra, Golf, Civic, Octavia eller i30 fra Hyundai.

GRUPPETEST Volkswagen Golf og Opel Astra fører efter årets første måneder salget af biler i C-segmenter - men forhandlerne af de to tyske mærker har ingen grund til tro, at den er hjemme. For denne sæson vælter det ind med nye konkurrenter. Tre af dem er med her, Honda Civic, Hyundai i30 og faceliftet Skoda Octavia, hvorefter vi har samlet øjeblikkets fem bedste i Golfklassen. Men der e andre stærke nyheder derude, Kia Rio som et eksempel, ligesom faceliftet 308 fra Peugeot er lige om næste hjørne.

Hvad forhandlere af de bedste især skal hæfte sig ved -og hvad de måske ska gøre sig klart til at svare på- gennemgår vi i denne sammenligning af Honda Civic, Hyundai i30, Opel Astra, Skoda Octavia og Volkswagen.

HONDA CIVIC Fra 249.000 kr.

Køreglæde for fuld pedal

Hondas nyhed i Golfklassen er jo Civic ’17, C-segmentets nye dreng, nye, frække dreng. Med et udseende, der deler vandene i to: Hold op, den Honda er smart, jubler det ene hold. Og hold op, det kan de da ikke mene! sukker de andre.

Hvad de fleste kan blive enige om, er at den nye Civic har glimrende køreegenskaber. Den er på alle måder stabil, den har sikre køreegenskaber, og den har en mest underholdende måde at tage sving på. Samtidig er bilen fortsat komfortabel.

Og hvad der slet ikke kan diskuteres er bilens rigelig plads på bagsæde. I segment C overgås japaneren kun af én på dette område, nemlig Skoda Octavia.

HYUNDAI I30 Fra 199.995 kr.

Bilen, der rammer i plet

Koreanske Hyundai i30 er en af de helt nye biler i feltet, ny fra forreste til bageste nummerplade. Koreanerne understreger, at de med alle midler har skabt et design, der skal have en "europæisk" stil, som de siger. Europæisk måske, men også uden kant på nogen måde.

Tilsvarende med bilens køreegenskaber, den sætte ikke et ben - eller rettere et hjul forkert - men den mangler skarphed i styringen som Astra og Honda.

Hyundai kommer med koncernens nye 1-liters motor, som vi straks godkender, selv om dens forbrug er knapt så godt som de bedste i klassen - det er især Astra. Eneste egentlige finger sætter vi på i30’s bagsæde - mindst plads blandt de fem, der er til eksamen her.

OPEL ASTRA Fra 189.000 kr.

Indhentet på flere punkter

Opel Astra vandt jo priser i hobevis, da den blev lanceret som 2016-nyhed. Blandt dem den danske Årets Bil i Danmark og den internationale COTY. Og uden yderligere diskussion slår vi straks fast, at Astra fortsat er en glimrende bil. Men måske virker dens design allerede på kanten af gammeldags, ligesom kabinen ikke er helt så upper class som især Golf.

Det ændrer ikke på, at Opel Astra stiller op med en lav pris og et endnu lavere forbrug, ligesom den 1-liters motor er testens måske lækreste og i hvert fald mest sparsommelige. Og køre om et hjørne - her er Astra stadig den beds..., nej, det er den så ikke længere, målt i køreglæde er tyskeren sat på plads af feltets blå japaner. Men den er en sikker nummer to i disciplinen køredynamik

SKODA OCTAVIA Fra 237.000 kr.

Sammenligningens fornuftige

Handler det om fornuft, fornuft og fornuft er Skoda Octavia denne sammenlignings absolutte vinder. Fornuftigt design, der først og fremmest sikrer, at her er klassens mest rummelige kabine - især på bagsædet. Dernæst en fornuftig motor, VW-familiens nye 1-liters miljømotor og endelig fornuftige køreegenskaber, der på én gang er sikre og komfortable.

Men Octavia kender ikke til begrebet køreglæde i den forstand, at det bliver en fornøjelse at køre en omvej eller bare suse gennem en rundkørsel.

VOLKSWAGEN GOLF Fra 209.994 kr.

Golfklassens bedste

Allerede den foregående Golf var en glimrende bil - og den nye med især mere sikkerhedsudstyr er bedre. Men det, der kører Golf 2017 op som vinder af testen og dermed titlen som klassens bedste køb, er de nye priser. Golf er ikke den billigste, det er den vitterligt ikke, men den er på den anden side slet ikke den dramatisk dyreste, som den var tidligere.

Derfor er alt godt på fire hjul samlet her: Godt design, gode køreegenskaber, god plads, godt (det vil sige lavt) forbrug. Alt i alt: Golf er bilen uden fejl. Derfor er den vinderen. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.234|