MOTORHISTORIE: Første dansker på Le Mans: Jens Winther i BMW M1 i 1983. Første danske sejr på Le Mans: John Nielsen i Jaguar i 1990. Tom Kristensens første sejr på Le Mans: 1997 - ikke i en Audi, men i en Porsche.
Det er bare tre af de absolutte danske højdepunkter i løbet, der er anerkendt og elsket samt berygtet som "Verdens hårdeste langdistanceløb", 24-timersløbet på Le Mans.
Men Jens Winther, John Nielsen og Tom Kristensen er på ingen måde de eneste danske kørere i løbet, der i øvrigt blev kørt for første gang i 1923 - og ikke med en Bentley som vinder, som mange husker det. Bilen med flest omgange var en fransk bil, Chenard & Walcker Sport 3-Litre, som den hed. I alt 26 danskere har foreløbig været til start.
Her er de - alle 26. Hver især nævnt de første år, de kørte. Så er du klar: Skru din hukommelse 34 år tilbage. I startfeltet holder en guldbemalet BMW M1. Der er tre kørere; den ene er dansker, på dåbsattesten står Winther. Et dansk motorsports-eventyr uden lige skal til at begynde...
Efter 160 omgange udgik BMW’en - søndag morgen med smadret gearkasse. Men allerede året efter var Jens Winther der igen. Yderligere et år senere dukkede John Nielsen op på startlisten for første gang. Og så Thorkild Thyrring og derefter Kris Nissen. I 1990 var Dannebrog for første gang i historien øverst til præmieoverrækkelsen søndag.
Og siden da har danskerne faktisk ikke set sig tilbage et øjeblik. //
Danskere der har høvlet gummi på Le Mans
Hvor mange danske racerkørere har smagt asfalten i det franske Le Mans-løb? Hvem var den første kører og den første sejrende? Her bringer vi memory lane med samtlige kørere.