23948sdkhjf

Tv-serie om Le Mans

En række udsendelser på Amazon følger flere Le Mans-deltagere, men ikke de danske.

KULISSEN "Le Mans: Racing is Everything" er titlen på en tv-serie, der får premiere på streaming-tjenesten Amazon Prime Video den 9. juni.

Tv-serien giver hidtil uset adgang til hele det 24-timer lange løb og dykker ned i det legendariske ræs og dets generationer af racerkører. I Le Mans: Racing is Everything følger vi historiske teams fra Porsche, Audi, Nissan, Toyota og Aston Martin Rebellions fra bilerne bliver lavet, til de konkurrerer i en af de mest velbesøgte sportsbegivenheder i verden.

Vi ser en række spektakulære afkørsler og ulykker, og kørere og teams fortæller om sikkerhed, psyke og mindset og adrenalin kombineret med udholdenhed og træthed.

I serien møder vi desuden udvalgte Le Mans-deltagere, blandt andre den australske Formel-1 legende Mark Webber, den tyske tredobbelte Le Mans champion André Lotterer, Nico Prost, som er søn af den legendariske Formel-1 kører Alain Prost, og den engelske teenage-gamer, Jann Mardenborough, som i en alder af 19 fik en plads på Team Nissan efter at have vundet en e-sportskonkurrence i racerløb.

Tv-serien er instrueret af Emmy-nominerede James Erskine (American Masters) og produceret af Victoria Gregory (Man on Wire, Senna) gennem deres produktionsselskab New Black Films (The White Room, One Night in Turin). //

Artiklen er en del af temaet FORMEL 1 / LE MANS .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125