23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Bilbranchen på kanten af boksen

Bilbranchens årsdag slog atter rekord i antal af deltagere, som alle blev forkælet med inspirerende oplæg.
Annonce

ÅRSDAG Ud af boksen var årets slogan på Bilbranchens Årsdag, der for femte år i træk kunne notere sig et rekord stort antal deltagere, 280 for at være helt præcis. Som altid var der ført det formelle, valg af bestyrelse, som blandt andet betød valg af ny formand, Peter Kjærsgaard, direktør for Kjærsgaard Auto A/S, Aalborg og Auto-Centralen Aalborg. Han afløser adm. direktør Hans Vestergaard, Autohuset Vestergaard A/S, som efter eget ønske er udtrådt af Bilbranchens bestyrelse efter ni år som formand.

Dernæst peptalks fra et par inspirerende oplægsholdere for til sidt drinks og buffet på den uimodståelige tagterrasse på toppen af Industriens Hus i hjertet af København på den solrige forårsdag.

Branchedirektør Thomas Møller Sørensen bød velkommen og meddelte, at nok går det fremragende i autobranchen, men det er en branche under hastig forandring, hvor ejerskab af biler erstattes af adgang til transport, som helt sikkert bliver selvkørende. Den demografiske udvikling betyder færre unge bilkøbere i fremtiden - og de er desuden digitale og forlanger tilgængelighed 24/7.

- Så der er masser af udfordringer for branchen. Men i stedet for - som salige Maude gør i Matador, går op og lægger sig, må vi samle handsken op og ruste os til fremtiden, lød det fra branchedirektøren.

Jagtet af en bjørn
Første oplægsholder var Jens Moberg. En veteran i dansk topledelse og har blandt andet været den højst placeret dansker i Microsofts internationale organisation. Han stod også i spidsen for det fejlslagne elbilprojekt Better Place og er i dag bestyrelsesformand hos pumpevirksomheden Grundfos og Post Nord. Hans fremtidssyn handlede om service, som både erstatter og supplerer produktet.

- Abonnementer er fremtidens forretningsmodel. Det gælder biler, pumper og energi, sagde han og advarede autobranchen om at hvile for meget på laurbærrene i de gode tider.

- Det afgørende er ikke, hvor hurtigt fremad, du bevæger dig, men hvor hurtigt dine konkurrenter er, sagde han og illustrererede det med en vits:

- To jægere på jagt møder en angrebslysten bjørn. Den ene jæger sætter i løb og den anden halser efter og spørger: "Tror du, vi kan løbe fra bjørnen?" "Det ved jeg ikke," svarede den første. "Men det er også ligegyldigt. Jeg kan nemlig godt løbe fra dig."

Alle er kreative
Professor Lene Tanggaard fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet kunne opmuntre forsamlingen med, at vi alle er kreative.

- Kreativitet er ikke forbeholdt den såkaldt kreative klasse, som det ellers har været på mode at påstå, de seneste 15 år. Og jo bedre, man kender sin branche, jo bedre er man til at få ideer. Det handler blot om at skabe en kultur i virksomheden, hvor man opelsker de gode ideer i hverdagen, sagde hun.

Og netop en kultur, hvor der er fokus på at skabe de gode og kreative ideer, er altafgørende, hvis man som virksomhed vil høste medarbejdernes kreativitet.

- Kultur spiser strategi til morgenmad, citerede Lene Tanggaard den amerikanske management-guru Peter Drucker, og henviste til, at hvis der i en virksomhed ikke er tradition for at lade kreativiteten blomstre, kan ledelsen have nok så vidtløftige visioner. De kommer aldrig til at ske, bedyrede hun.

Samtidig udfordrende hun dagens slogan, Ud af boksen:

- Det gælder ikke om at komme ud af boksen, men bevæge sig på kanten af den,

Tænk ikke på pengene
Dagens sidste indslag var den farverige, amerikanske indehaver af en mellemstor bilforhandler i Pennsylvania, Eric Savage, der med sit firma Freedom Auto Group har fundet en overraskende opskrift på succes. Han titulerer sig selv som President of Freedom Auto Group og bilsælgerne betegnes som Life Improvement Specialists.

Han kunne forbløffe forsamlingen med en strategi, der lader hånt om de fleste, gængse salgsprincipper. Således mener han, at penge og profit ikke alene kommer i anden række, men til sidst. Han mener eksempelvis, at hvis en kunde ønsker en bil, de ikke har i sortimentet, er det sælgerens opgave at finde en forhandler, hvor kunden kan få den pågældende bil.

- VI sælger ikke biler til folk, men vi sælger biler for folk. Det handler om at give mere end vi modtager. Det kan lyde provokerende og tåbeligt, men det virker. Gevinsten er glade, topengagerede medarbejdere og endnu gladere kunder, sagde han.

Og selv om profit er det sidste Eric Savage tænker på, kunne han dog alligevel tilføje, at virksomhedens indtjening siden han lancerede sin strategi, er steget med 80 procent.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.059|instance-web04