Hvad er måluddannelsesratio?

JURA Begrebet måluddannelsesratio er indført via trepartsforhandlingerne og er et tal, der viser, hvor mange lærlinge, en virksomhed af en bestemt størrelse skal have.

Tallet fastlægges groft sagt ud fra, hvor stor mangel på faglærte inde for den pågældende branche og arbejdsmarkedet generelt forventes at være. Det betyder, at brancher, der forventer en stor mangel på faglærte, får en højere ratio, end brancher, der er "overbefolket" af faglærte.

Ratioen skal - når den er fastlagt for den enkelte virksomhed - benyttes til at udmåle, om virksomheden har uddannet et tilstrækkeligt antal lærlinge i året eller om virksomheden skal betale et mer-bidrag til AUB. Merbidraget er fastlagt til 27.000 kr. pr. manglende fuldtidslærling.

Ratioen kan sagtens blive sat til eksempelvis 1/12, således at det manglende mer-bidrag kan blive 1/12 af 27.000 kr.; i alt 2.225 kr.

Mer-bidraget opkræves fra og med 2018. I begyndelsen af 2018 vil alle virksomheder modtage et brev med en forskudsberegning, der viser, hvor mange lærlinge den pågældende virksomhed burde have i 2018. Lever virksomheden ikke op til det, så kommer afregningen i 2019.

Det bidrag, vi kender i dag, på 295 pr. medarbejder, afskaffes til gengæld.

Selvom vi kun kan gætte på, hvordan måluddannelsesratioen bliver lagt, så ved vi dog allerede nu, at den bliver fastlagt på baggrund af virksomhedens ansatte faglærte, og at mester - selvom han er faglært - ikke tæller med.

Der kommer en fritagelsesmulighed, som dog bliver ret snæver

Der mer-bidrag, der må forventes at blive indbetalt til AUB, skal så gå til forskellige større udbetalinger til de virksomheder, der tager flere lærlinge.

Bonusordninger
Allerede fra 2017 er refusionen steget med 7,4 procent når lærlingen er på skole. Derudover er der - også med virkning for 2017 - indført to bonusordninger for lærlingeoptag.

Den ene ordning kaldes praktik-bonus og gives med op til 15.000 kr. pr. hel-års-lærling. Virksomheden bliver berettiget til bonus, hvis virksomheden i 2017 ansætter flere lærlinge, end virksomheden gennemsnitligt har haft i perioden 2014-2016. Bonussen bliver udbetalt automatisk i 2018.

Udfordringerne med praktik-bonus er, at den først og fremmest har en budget-ramme på 20 millioner kroner, så jo flere virksomheder, der bliver berettiget til bonus, jo mindre er der i sidste ende til hver virksomhed.

Derudover er det en klar negativ forskelsbehandling af de virksomheder, der allerede har taget mange lærlinge, fordi de forholdsvis skal tage flere ind, end de virksomheder, der ikke har levet op til deres uddannelsesansvar.

Den anden bonus-ordning kaldes fordels-bonus og gives med op til 5.000 kroner pr. hel-års-lærling inden for de såkaldte fordelsuddannelser.

Fordelsuddannelser er uddannelser, der hurtigt kommer til at mangle faglærte. I bilbranchen er det pladesmede og lastvognsmekanikere, der er stemplet fordelsuddannelse.

Ulempen ved denne bonusordning er, at bonussen først opgøres bagudrettet ud fra den aktuelle arbejdssituation. Også her er der afsat et budget på 20 millioner kroner, som skal deles mellem de berettigede.

Det bliver et spændende forår i 2018, hvor vi kan se præcis, hvor ratioen kommer til at ligge.