23948sdkhjf

Citroën C3 får nødbremse

Som standard men ikke i billigste udgave. FDM råder til køb i en udgave med nødbremse som sikkerhedsudstyr.

OPDATERING Citroën C3, den nye 2017-årgang, er en praktisk franskmand med stil, der lægger sig op ad storesøster C4 Cactus - ikke mindst takket være lidt høj frihøjde og de så karakteristiske "air-bumps" på siderne. Efter første kvartal i år var der sendt lige knap 1000 over disken svarende til en plads nummer 19 på listen over de mest solgte biler de tre første måneder.

Salget kunne antagelig have været større, hvis C3 fra starten var monteret med automatisk nødbremse som standardudstyr på alle modeller. Men det var Citroëns nye i miniklassen ikke, hvilket fik FDM til at råde til at vente til senere på året med at købe C3 - når automatisk nødbremse blev standard. "Vi forventer, at en nykonstrueret bil i denne klasse har automatisk nødbremse," som teknisk redaktør Søren W. Rasmussen formulerede det.

Nu reagerer Citroen på kritikken, importørens presse- og informationschef Trine Krastrup oplyser:

- City Brake, som vi kalder automatisk nødbremse, vil fra juli-produktionen af C3 indgå i niveau 2 og 3, mens vejstribealarm allerede er standard - og fortsætter med at være standard. Standard er endvidere en sikkerhedspakke med for eksempel Coffee Break Alert. C3 kan ikke leveres med adaptiv fartkontrol.

Søren W. Rasmussens replik er:

- FDM anbefaler bilkøberne at købe nye biler, der afspejler det sikkerhedsniveau vi forventer biler har i 2017. Det sikrer man som regel at opnå ved at efterspørge følgende, nemlig fire eller fem stjerner i Euro-NCAP og automatisk nødbremse. Konkret vil vi anbefale, at man vælger en Citroën C3 med nødbremse.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344