23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

B&O rykker ned i Ford Fiesta

Ekstra luksus i direktørbilklassen hare længe været lydanlægget - typisk fra B&O. Nu flytter den bedste lyd ned i miniklassen.

MUSIKANLÆG Nævn en bil med fabriksmonteret musikanlæg fra B&O? Du tænker sikkert Audi og BMW - måske Lexus; eller har den sound fra Mark Levinson? Uanset om det er danske eller amerikanske lyddesignere, der er bag ekstraordinær musiklyd i biler, tænker du sikkert et af de dyrere bilmærker. Men det gør Ford noget ved nu. Den kommende Ford Fiesta - med lancering til sommer - kommer med B&O-sound fra 10.000 kroner ekstra.

Dermed tager Ford et helt nyt salgsmiddel i brug i klassen for biler fra 120.000 kroner og op. Hvorfor, Lene Dahlquist, PR-chef hos Ford importøren:

- Musik og lyd i det hele taget er en stor del af vores hverdag. Vi bruger mere og mere tid i vores bil på transport, derfor vil Ford gerne tilbyde vores kunder den bedst mulige lydoplevelse, forklarer Lene Dahlquist, og fortsætter:

- Her er B&O Play den perfekte samarbejdspartner, fordi de allerede leverer kvalitetslyd on-the-go - altså for eksempel hørebøffer og trådløse højtalere.

- I det lidt større perspektiv ser Ford samtidig en udvikling i connectivity-muligheder generelt - kunderne ønsker og vægter mulighed for at forbinde deres smartphones og gadgets problemfrit til deres bil højere og højere. Derfor har vi indledt samarbejdet med B&O og rykket denne form for udstyr ned i den nye Fiesta.n. B&O-afdelingen for automotiv lyd blev i 2015 solgt til amerikanske Harman, der også ejer lydbrands som JBL, AKG og Harman Kardon.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web03