Når bilkøbet skal ophæves

JURA Det er ikke alle, som er klar over reglerne i forbindelse med ophævelse af et bilkøb på grund af mangler. Særligt tilbagebetaling af kreditomkostningerne kan være en kedelig overraskelse for sælger.

Når sælger ikke tilbyder afhjælpning inden rimelig tid og uden ulempe og omkostninger for forbrugeren, kan forbrugeren hæve købet. Ved ophævelse skal forbrugeren levere den købte bil tilbage mod samtidig tilbagebetaling af købesummen. Det er hele købesummen, som skal tilbagebetales - altså inklusive eventuelle leveringsomkostninger.

Fradrag for brug
Der kan efter retspraksis fradrages et beløb for den nytte forbrugeren har haft af bilen i perioden indtil ophævelsen. Dette skyldes blandt andet, at forbrugeren, selv om der har været en eller flere mangler, dog har haft nytte af bilen og under normale omstændigheder ville have haft både direkte og indirekte udgifter ved at benytte bilen. Hvis der ikke kunne fradrages et beløb herfor, ville forbrugeren reelt køre gratis i bilen og dermed blive stillet bedre, end hvis bilen ikke havde været mangelfuld.

Beløbet kan som hovedregel fastsættes som 0,50 kr. pr. kørt kilometer pr. 100.000 kr. købspris. Har købsprisen for bilen været 200.000 kr., fradrages der efter dette udgangspunkt 1 kr. pr. kørt km. Det er dog ikke altid, at der gives et fradrag for nytten og nogen gange nedsættes fradraget. Beløbet kan nedsættes, hvis kunden har haft meget ringe nytte af bilen; f.eks. hvis der kun er kørt ganske få kilometer, hvis manglen væsentligt har nedsat kvaliteten af de kørte kilometer eller driftsstop har påført kunden ulemper eller mange værkstedsbesøg.

Som en lille juridisk krølle skal også nævnes, at der alene gives et fradrag for nytten, hvis der er tale om en ophævelse af købet. Hvis der er tale om en omlevering af en fabriksny bil, findes der en EU-dom, som fastslår, at der ikke kan kræves et sådan nyttefradrag for brugen.

Kreditomkostninger
I nogle tilfælde skal forbrugeren ud over købesummen også have tilbagebetalt kreditomkostningerne fra finansieringen. Om dette er tilfældet afhænger af, hvordan finansieringen er skaffet. Hvis finansieringen er formidlet af bilforhandleren, foreligger der et "oprindeligt trepartsforhold," og forbrugeren har i så fald også krav på tilbagebetaling af de betalte kreditomkostninger for lånet. Har forbrugeren selv skaffet finansieringen til bilkøbet, er låneomkostningerne bilforhandleren uvedkommende.

Årsagen til forskellen skal formentlig findes i, at en bilforhandler, som medvirker til at skaffe forbrugeren en finansiering, kan have indflydelse på kreditomkostningernes størrelse, ligesom der heri kan ligge en større eller mindre provision for finansieringen til forhandleren. Hvis forbrugeren selv kommer med finansieringen, har bilforhandleren ingen indflydelse på vilkår og omkostninger eller mulighed for at opnå provision.

Sådan skåret ud i pap, så er udgangspunktet, at en bil ligesom alle andre varer skal betales kontant. Hvis køber ikke er i stand til det og må påtage sig låneomkostninger, er det købers egen hovedpine, hvis købet senere må hæves på grund af mangler. Bilforhandleren har blot solgt en bil og kan ikke komme til at betale for forbrugerens egne økonomiske dispositioner ved valg af finansiering. Hvis både bil og lån derimod er "solgt" af bilforhandleren, er bilforhandleren involveret i begge dele. Er der noget galt med bilen, som ikke kan afhjælpes inden for lovens rammer, ja så kan forbrugeren hæve købet af hele pakken.

Tilbagelevering
Når forbrugeren leverer bilen tilbage, skal den som udgangspunkt leveres tilbage i væsentligt samme stand, som ved købets indgåelse. Bilen må bære præg af almindelige slitage og brug, men den skal være vedligeholdt efter fabrikkens forskrifter, og eventuelle fabriksgarantier må ikke være bortfaldet gurndet manglende vedligeholdelse. Hvis der er skader på bilen, skal disse enten udbedres forinden tilbagelevering, eventuelle erstatningssummer udbetales til bilforhandleren eller der skal ske et fradrag i købsprisen herfor.

Erstatning
I forbindelse med ophævelse af et køb stiller forbrugeren af og til krav om godtgørelse for udgifter til forsikring, grøn ejerafgift, serviceudgifter, udgifter til brændstof osv. Udgangspunktet her er, at der ikke kan stilles krav om betaling for udgifter, som er forbundet med ejerskab og benyttelse af bilen. Igen ville forbrugeren i så fald ikke kun blive stillet, som om bilen ikke havde været mangelfuld, men blive stillet bedre, og det har forbrugeren ikke krav på.

Krav om godtgørelse af disse omkostninger kan dog komme på tale, hvis bilforhandleren har pådraget sig et egentligt erstatningsansvar i forbindelse med bilsalget og den efterfølgende afhjælpning. Forbrugeren skal, for at gøre et erstatningskrav gældende, dels dokumentere at have lidt et økonomisk tab og dels føre bevis for, at bilforhandleren gennem adfærd eller undladelse, som kan bebrejdes forhandleren, er skyld i det lidte tab. Betingelserne for at kræve erstatning er som oftest ikke til stede.