23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Her er ny Tectyl-kædechef

Tidligere konsulent fra AutoPartner bliver nu kædechef for antirust-firmaet.

KARRIERE Nikolaj Nørup kommer fremover til at stå i spidsen for antirustvirksomheden Tectyl Danmark. Det står klart efter, at den tidligere kædechef Kim Birkjær tilbage starten af maj skiftede vognbane og blev direktør for for MAN Rental /Euroleasing A/S.

Nikolaj Nørup kommer fra en stilling som kædekonsulent hos AutoPartner, hvor han arbejdede i godt fire år. Inden da arbejdede han ligeledes som kædekonsulent hos AutoMester.

Han får nu fremover ansvaret for den kommercielle del med fokus på drift og udvikling af konceptet samt udvidelse af kæden med flere centre i Danmark. Selv udtaler han:

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med den nye udfordring og til sammen med Tectyl-centrene og mine nye kollegaer at udvikle og udbrede Tectyl navnet endnu mere i Danmark.

- Tectyl er jo verdens ældste firma inden for rustbeskyttelse og har erfaring med produkter og metoder, som er videreudviklet kontinuerligt.

Tectyl Danmark fortæller ikke noget om den konkrete årsag til, at den forhenværende Kim Birkjær for lidt tid siden valgte at træde ud af antirust-kæden. Selv sagde han om sit exit:

- Jeg ser det lidt som mission completed hos Tectyl. Jeg synes, vi nåede rigtig langt med de planer, vi havde, og i min optik er Tectyl Danmark virkelig inde i rigtig god udviklingsfase. Og jeg ved, det kun lige er begyndt, og Tectyl står stærkt, fortalte Kim Birkjær dengang til Motor-magasinet. Tilbage hos Nikolaj Nørup, der formelt startede mandag 1. maj, lyder det:

- Jeg er sikker på, at vi med vores miljø- og prisrigtige produkter har et koncept, der også i fremtiden vil være interesse for, udtaler den ny kædechef, som er udlært automekaniker hos Mørks Auto Kolding

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03