SALGSFREMSTØD Kurt Thiim, Kris Nissen, Jan Magnussen, Erik Høyer, Racerprins Joachim. En række af de absolut mest berømte danske racerkørere er med i weekendens Classic Race Aarhus 19.-21. maj, der for en lørdag-søndag forvandler Mindeparken i den jyske hovedstad, til noget, der ligner Monacos Formel 1 Grand Prix. Og med berømte racere i så ekstraordinære omgivelser er scenen også sat til markedsføring på mange måder.
I alt 15 forskellige auto-firmaer ser netop en event som CRAA som stedet til at markere sig. Firmer som Shell, FTZ og Auto-Partner er klar til at vise sig frem, ligesom firmaer, der blot er tilknyttet autobranchen er her, Aros Forsikring som et eksempel. Firmaer i helt andre branche, men som har mænd som målgruppe, ser også mulighederne i "Jyllands Monaco Grand Prix," fagforeningen og a-kassen Dansk Metal er det klare eksempel.
Hvordan udnytter man så et sponsorship - for det er anerkendt, at det ikke er nok "bare at være der."
FTZ Autodele & Værktøj A/S med hovedsæde i Odense er en af løbets sponsorer og benytter netop CRAA til at byde velkommen til sine kunder og forretningsforbindelser med tilknytning til autobranchen med en forfriskning og lækker mad. FTZ har valgt at holde til i et 800 kvadratmeter stort telt lige midt i området, virksomheden.
Også Shell er med til klassisk motorløb i den jyske hovedstad. Hvorfor er Shell involveret i historisk motorsport og CRAA?
- Som eneejer af Shell-brandet i Danmark, og ansvarlig for netværket af Shell-stationer her i landet, er det helt naturligt, at DCC Energi fortsætter Shells historiske engagement i motorsport og CRAA, forklarer Per Ollikainen, produktchef i DCC Energi, som driver netværket af Shell-stationer.
- Shell, og ikke mindst Shells kvalitetsbrændstoffer, har i årtier været dybt engageret i motorsport - fra Le Mans og samarbejdet med Audi og Tom Kristensen til udviklingssamarbejdet med Ferrari i Formel 1, hvor Shell V-Power 99 oktan udspringer fra. Vi har haft et mangeårigt partnerskab med Cortina Racing med hvem vi har en særlig eksponering - ikke mindst med HKH Prins Joachim som kører. Det passer godt til vores mest eksklusive produkt.
- I dag er vi via landets Shell-stationer den eneste, som tilbyder højoktanbenzin fra vores servicestationer i form af netop Shell V-Power 99 oktan. Det er et vigtigt budskab, og derfor er CRAA en oplagt anledning til at give de klassiske racere det, mange allerhelst vil køre på, nemlig højoktan og topkvalitetsbenzin, siger Per Ollikainen.
De fem berømte kørere i indledningen - Thiim, Nissen, Magnussen, Høyer, og HKH Joachim kører henholdsvis Mercedes DTM, Ford Mustang, Chevrolet Camaro, Ford Escort og Ford Cortina.
Race skal sætte fart i salget
Classic Race Aarhus er ikke bare racerkørere i gamle biler på jagt efter sejre. Det er også en række firmaers jagt på mere tilfredse kunder - for eksempel FTZ. Og et stærkere brand - for eksempel Shell.