BILTEST 10.000 dollar-spørgsmålet er, hvad Fiat-forhandleren skal sige, når en mulig Tipo-køber træder ind i butikken. Startpris 170.000 kroner er jo billigst - men er det billigt nok? Og hvad er svaret, hvis kunden undrer sig over, at automatisk nødbremse ikke er standard?
At mase sig ind i bilernes C-segment er en vanskelig opgave. For Astra og Golf fører klassen an med høj kvalitet og lav pris. Kia har lige lanceret den ny i30, der med en lav startpris ligner en bil uden egentlige fejl. Og en af storsælgeren i klassen, Peugeot 308, lurer om hjørnet i faceliftet udgave.
Men Fiat gør forsøget og spiller ud med den chance, de har: Prisen. Derfor er den nye Fiat Tipo på vej ind på det danske bilmarked med klassens laveste frapriser: Tipo på benzin fås fra lave 170.000 kroner, mens Tipo på diesel fås fra virkeligt lave 240.000 kroner.
Tipo er en typisk bil for klassen. Hatchback eller stationcar, benzin eller diesel. Uanset hvilken version, man måtte vælge, får man en for klassen stor bil og et design, der bedst kan beskrives som et sted mellem nydeligt og ganske smart. Kabinen er først og fremmest domineret af store sæder og et rat, der er placeret godt overfor føreren - altså god kørestilling. Pladsen på bagsædet er stor. "Klart nok, den er jo en Tipo!" vil sælgeren sikkert udbryde her.
Nødbremse koster ekstra
Som ny bil i denne klasse forventer vi automatisk nødbremse som standardudstyr. Men her skuffer Fiat Tipo. Det er en af grundene til, at bilen ikke opnår fem stjerner i crashtesten udført af Euro NCAP, men tre stjerner. Tipo med sikkerhedspakke og nødbremse dog fire stjerner. Den automatiske nødbremse kan tilkøbes for i runde tal 4000 kroner.
Heller ikke adaptiv fartkontrol er standard, men den er en del af en større sikkerhedspakke, der koster omkring 8000 kroner. Så begge dele kan altså fås - men det koster ekstra. Bobbob om forbruget
Og under frontklappen; Tipos benzinmotorer kunne være mindre tørstige. Basismodellen har en 4-cylindret rækkemotor, hvor mange konkurrenter foretrækker en lidt mindre 3-cylindret motor, der sikrer lavere forbrug. Således præsterer den direkte konkurrent, Hyundai i30, lige godt 20 km/l, hvor Tipo triller mellem 17 og 18 km/l.
Anderledes er det med Tipo på diesel - her er forbrugstallet 27,0 km/l, præcist det samme som konkurrenten i30 fra Sydkorea. Opel Astra på diesel klarer sig bedre, men ikke ret meget; tyskerens forbrugstal er 27,8 - det er i virkelighedens verden det samme. Præcis den Tipo, vi prøvekører her, er en 120 hestes diesel, der ifølge EU-norman kan præstere hele 29,4 km/l - dét er sparsommelighed.
Så lidt bobbob hvad benzinforbruget angår. Og tommelen op for dieselforbruget.
Takket være de mange hestekræfter opleves bilen frisk, mens den dog er noget støjende, når den accelererer. Til gengæld er bilen nærmest tyst, når den kører med blød speederfod og konstant fart på motorvejen.
Fiat maser sig ind på billigmarkedet
Der er trængsel i bilernes C-segment med blandt andet Golf og Astra. Fiats trumfkort med den nye Tipo er først og fremmest prisen. Plus pladsen.