23948sdkhjf

60 år med Renault

3. generation i familievirksomheden Bilcenter Syd kan fejre 60 års jubilæum og smykke sig med titlen som Danmarks ældste Renault forhandler.

JUBILÆUM Bil Center Syd i Stensved i Sydsjælland kan i år fejre noget så særligt som 60 års jubilæum som Renault forhandler. Men forretningen går faktisk helt tilbage til 1934.

1957 hvor det tidligere bil - og motorcykelværksted startet af Knud Sørensen tilbage i 1934 officielt overgik til at være autoriseret Renault forhandler. Virksomheden blev senere drevet videre af sønnen Johannes Sørensen, og siden 1997 har bilforretningen været drevet af to handlekraftige kvinder - nemlig Knud Sørensens børnebørn, Gitte og Trine.

I dag er Bilcenter Syd i Stensved en moderne bilforretning, der sælger omkring 300 biler om året, og er solidt forankret i lokalmiljøet. Som direktør Gitte Enggaard siger:

- Der er mange, der har handlet med bil her i tre generationer, og vi er på fornavn med alle.

Virksomheden har i dag 12 ansatte, og er som vel nok den eneste bilforretning i Danmark, drevet af to kvinder - som endda er søstre.

20 år som direktør
Det er Gitte Enggaard, der er direktør og hun har i år været ansat i virksomheden i 30 år - de sidste 20 år som direktør. Så der er virkelig tale om trippelt jubilæum.

Ros fra importøren
- I en tid hvor alting synes at gå så vanvittigt hurtigt, så er det jo fantastisk at stå her som tredje generation i en virksomhed, der står stærkere end nogensinde, siger Gitte Enggaard og fortsætter:

- Vi er fast forankret i vores lokale miljø, og sætter en ære i at være tæt på vores kunder samtidig med at vi hele tiden forsøge at udvikle os. For eksempel fik vi tilbage i 2014 Dacia ind i forretningen, og det er gået over al forventning, ligesom vi har specialiseret os i service af varevogne, hvilket i dag er en væsentlig del af vores indtjeningsgrundlag.

At det går godt for søstrene i Stensved kan også ses på salgsstatistikken. Her ligger Bilcenter Syd med helt fremme.

- BilCenter Syd er blandt vores bedste forhandlere. De ligger rigtig god til, når vi kigger på salgsstatistikken. Både når det gælder Renault og Dacia, så sælger de et godt stykker over landsgennemsnittet og et godt stykke over vores mål. Så der er virkelig grund til at fejre jubilæet, siger direktør Anders Gadsbøll fra Renault Danmark. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219