23948sdkhjf

Hæder til Harley-forhandler

Caps Harley-Davidson Aarhus vinder Bar & Shield prisen for Danmark og Sverige.

MC Harley-Davidson har sin egen Oscaruddeling, når den prestigefyldte Bar & Shield pris hvert år uddeles til de forhandlere, der har klaret sig særligt godt. For Danmark og Sverige blev det Caps Harley-Davidson Aarhus, der løb med prisen.

Harley-Davidson bedømmer hvert år H-D forhandlerne på salg, resultater, kundetilfredshed og medarbejdernes viden om modeller og tilbehør, og de bedste forhandlere målt på de parametre tildeles Bar & Shield prisen, en slags Oscar i Harley-Davidson regi. Caps Harley-Davidson Aarhus vandt den flotte pris for Danmark og Sverige.

- Vi er meget stolte over at blive tildelt prisen. Der har været vildt travlt i butikken og på værkstedet over en lang periode, og så er det ekstra dejligt at få sådan en belønning, siger Alf Vatne, indehaver hos Cap’s Harley-Davidson Aarhus, og fortsætter:

- Samtidig viser det, at selv om der er meget travlt, så holder vi et højt niveau hele vejen rundt. En kæmpe stor tak til alle medarbejdere, og også en stor tak til alle vores loyale kunder og samarbejdspartnere.

Andreas Andersson, Network Manager for Harley-Davidson i Danmark og Sverige udtaler:

- Bar & Shield prisen er et klart bevis på, at forhandleren og teamet har gjort en ekstraordinær indsats med høj kvalitet og service, at man har stor fokus på at holde alle medarbejderes viden up-to-date samt har en indsigt og forståelse for vores brand og kundernes behov og ønsker.

Som en ekstra fjer i hatten modtager Caps Harley-Davidson Aarhus prisen i et jubilæumsår. Det er 20 år siden, at Caps startede forretningen i Risskov, og nogen bedre jubilæumsgave kunne Caps Harley-Davidson vel næppe få. Det bliver en stor 2017 sæson.

Læs mere om: MC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078