23948sdkhjf

Opsigtsvækkende retssag droppet

Vestjysk Autodele/AD Danmark opgiver grossist-retssag.

STRID Vestjysk Autodele A/S i Varde, som i dag hører under AD Danmark, har opgivet at forfølge retssagen mod Auto-G. Der var ellers berammet retsmøde i sagen den 10. april, men sagen er nu hævet, oplyser Retten i Randers.

Ingen af de to parter ønsker at kommentere sagen - hverken Auto-G eller Vestjysk Autodele/AD Danmark.

Den 23. februar afsagde Retten i Randers kendelse i den meget omtalte sag mellem Vestjysk Autodele A/S i Varde og Auto-G, Dansk Grossistunion i Kolind.

Vestjysk Autodele, hvis fire afdelinger blev opkøbt af AD Danmark (under T. Hansen Gruppen) per den 25. januar, havde - med henvisning til retsplejelovens paragraf 411 - krævet, at Auto-G øjeblikkeligt skulle genåbne Vestjysk Autodeles eksterne og interne webkatalog, e-mailkonti og e-mailserver med samme indhold, adgang og funktionalitet, som før nedlukningen den 26. marts.

Men dommeren bestemte 23. februar, at Vestjysk Autodeles anmodning om genåbning ikke kunne tages til følge. Og inden 14 dage skulle Vestjysk Autodele betale sagens omkostninger til Auto-G med 25.000 kroner.

- Der er ikke mere kød på denne sag. Vi har taget rettens afgørelse til efterretning, og som en helt naturlig konsekvens er Vestjysk Autodele nu ekskluderet af Auto-G, siger Poul Toftegaard Pedersen, salgs- og konceptchef hos AD Danmark A/S.

- Vi arbejder nu på højtryk med at udskifte logoer på biler og bygninger til AD Danmark, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14