Når det ’usynlige’ styretøj fra Mazda sættes på prøve

TEST Der sidder med stor sandsynlighed nogle ingeniører hos Mazda med en lidt blandet smag i munden. På den ene side har de udviklet det intelligente styretøj G-Vectoring Control. På den anden side bliver systemet ikke markedsført i større stil.

I virkeligheden er det også lidt svært at forklare, så vi har prøvekørt en Mazda 3, hvor systemet netop er blevet standard, for at se, om vi kunne få øje på systemet.

Computerkraft
Konkret handler det meste om software og tilhørende motorstyring. Ingen nævnt, ingen glemt, så ved alle i autobranchen vist i dag, hvor magtfulde computere er for motorers effekt. I Mazdas tilfælde med G-Vectoring Control handler det om at kontrollere moment. Hertil handler det om på millisekunder at regne på de input, der kommer fra føreren og styretøjet. Tilsammen skal software så, så at sige, balance bilen bedre. Når man kører hen mod et sving i Mazda 3, så bremses motorens moment en anelse. Det betyder, at man næsten ubemærket forskyder vægten til forhjulene, hvilket mærkes som en anelse bedre vejgreb og hermed bedre respons.

Man kan sige, at ud fra et dynamisk perspektiv, så fremkalder det måske en større lyst til at give en anelse mere gas i en kurve - frem for at hæve højrefoden. For teknisk set kan systemet nok sørge for at beregne de antal newtonmeter, der er brug for. Omvendt er det næppe en stil, ret mange vil tillægge sig.

Køresyge
Som navnet antyder, så handler det i den proces om at begrænse den milde g-påvirkning, vores kroppe oplever i biler, der forcerer hårnålesving eller skifter vognbane.

I de situationer driller man vores balanceevne en smule, men ifølge ingeniørerne fra Mazda kan G-Vectoring Control selv med 0,05 g gøre en forskel, om man opbygger køresyge eller ej. De fleste, som har kørt langt i en bus, kender sikkert den svimmelhed, man kan føle, fordi en bus gynger. Den ’gyngesyge’ har Mazdas system elimineret på en behagelig måde, der heller ikke sætter kørekomforten over styr.

For man kan sagtens affjedre sig til en yderst hård undervogn, hvor ubalance er væk, men på langture er det som regel uheldigt. Mazda har i stedet på en relativ simpel facon holdt sig fra både hård affjedring, indviklede ESC-løsninger eller eksempelvis hydrauliske undervogne. Og det resultatet, usynligt som det er, er vellykket.