23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Leasingaftale helt til Højesteret

Være opmærksom, når man laver ændringer i leasingaftaler, efter de er indgået.

JURA I en nylig sag, der er gået helt til Landsretten og er anket til Højesteret, blev der opkrævet fuld registreringsafgift som følge af en ændring i en leasingaftale.

Skat havde godkendt en aftale om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift, jævnfør registreringsafgiftslovens paragraf 3 b (leasing). Efter godkendelsen ændrede parterne kontraktens angivelse af købspris, skønnet restværdi og leasingydelse for køretøjet. Leasingtager benyttede fortsat køretøjet.

Efter registreringsafgiftslovens paragraf 3 b, stk. 6, skal nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, hvis leasingkontrakten ændres.

Det skete imidlertid ikke. Ændringerne havde hverken betydning for opgørelsen af den forholdsmæssige registreringsafgift, som umiddelbart skulle svares til Skat, eller for Skats fastsættelse af køretøjets almindelige registreringsafgift.

Ministeriet uenig

- Det skal pointeres, at Skat ville have godkendt kontrakten, hvis de nævnte ændringer allerede fra starten havde været en del af kontrakten, og at Skat ville have godkendt en ny kontrakt med nævnte ændringer, hvis en sådan kontrakt var blevet forelagt Skat, forklarer leder af juridisk afdeling i AutoBranchen Danmark, Lisa Bindner og fortsætter:

- Fordi Skat ikke var blevet orienteret og havde godkendt ændringerne, traf Skat afgørelse om, at der skulle svares fuld registreringsafgift. I Landsskatteretten fandt man derimod, at der ikke kunne opkræves registreringsafgift i denne situation.

Skatteministeriet var ikke enig i Landsskatterettens vurdering og indbragte sagen for domstolene.

Fuld registreringsafgift

Ved domstolene gav landsretten Skatteministeriet medhold i påstanden om betaling af registreringsafgift. Her udtalte landsretten blandt andet, at der under hensyn til lovens klare ordlyd og lovens forarbejder ikke er holdepunkter for at antage, at der er adgang til at foretage ændringer i leasingkontrakten, uden at det fører til, at nummerpladerne skal afleveres, og køretøjet skal afmeldes.

På den baggrund fandt Landsretten, at tilladelse til forholdsmæssig registreringsafgift var bortfaldet, og der skulle svares fuld registreringsafgift.

Sagen er nu anket til Højesteret, oplyser AutoBranchen Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|instance-web01