Smart eller grim? Kunst eller kitsch?
Den nye Honda Civic, i øvrigt den 10. generation siden lanceringen i 1972, forstår at skille designvandene. Et karrosseri, der hurtigt set er en 4-dørs coupé, men ved nærmere kig viser sig rent faktisk at være en 5-dørs hatchback, hvilket jo er indlysende praktisk. Men når det så kommer til de mange skarpe kanter, for eksempel spoileren foran - for slet ikke at tale om de store indsugninger og især "gællerne" bagest - så er diskussionen i gang.