23948sdkhjf

Danske biløkonomer til Kina

Ti biløkonomer lærer om den internationale bilbranche i Kina i forbindelse med spillet Nucars 1. til 8. april.
KONKURRENCE Det virtuelle bilvirksomhedsspil Nucar afholdes den første uge i april i Changchun i Kina med deltagelse af ti danske biløkonomstuderende i konkurrence med kinesere, tyskere, hollændere og franskmænd.

De ti studerende fra Erhvervsakademi Aarhus og Cphbusiness deltager i Nucars, arrangeret af Jilin University, Lambton College, Changchun i det nordlige Kina.

Nucars er et simulationsspil, hvor deltagerne skal drive en virtuel bilvirksomhed i op til ti regnskabsperioder. Der skal i hver periode træffes beslutninger inden for markedsføring, distribution, produktion, produktudvikling og finansiering.

Sponsorat fra Bilbranchen

Bilbranchen har i år givet et sponsorat til dækning af deltagergebyr og hotelophold for de danske deltagere.

- Vi synes, det er vigtigt, at de biløkonomstuderende får relevant indsigt i den globale bilbranche og et internationalt netværk. Det gør de med simuleringsspillet Nucars, og derfor har vi valgt at støtte arrangementet, udtaler branchedirektør Thomas Møller Sørensen, Bilbranchen.

Multikultur og netværk Simuleringen foregår i grupper, hvor de forskellige nationaliteter er repræsenteret. Biløkonomerne fra Danmark skal således træffe beslutninger i samarbejde med så forskellige kulturer som den kinesiske og de europæiske, her repræsenteret ved deltagere fra Tyskland, Holland og Frankrig.

Ved Nucars 2017 i Changchun vil der være repræsenteret mere end 60 deltagere ligeligt fordelt fra henholdsvis Kina, Tyskland, Frankrig, Holland og Danmark. Professor Elgie Bright fra Northwood University i Michigan i USA forestår ledelsen af simuleringen.

Internationalt netværk

- En af de afgørende ting ved biløkonomuddannelsen er at skabe netværk. Udover at lære en masse fagligt til Nucars, vil der være rig mulighed for at skabe sig et godt internationalt netværk, hvilket er en vigtig faktor i en global branche, påpeger uddannelseskoordinator Finn Rolighed.

Oplevelser for livet I forbindelse med selve Nucars-simuleringen, vil der være diverse foredrag, teambuilding, kulturelle aktiviteter og besøg hos kinesiske bilvirksomheder, blandt andet på en Volkswagen fabrik i Changchun og en stor multibrand forhandler. Ved afslutningen afholdes der en banket med præmieoverrækkelse til vindergruppen.

- Vi glæder os vildt meget og har allerede forberedt os godt på forhånd i forhold til selve spillet, kulturen i Kina og den kinesiske bilbranche, udtaler Andreas Skjøtt fra Ejner Hessel, en af deltagerne.

Mere på http://en.julc.cn/nucars/nucars.html
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109