23948sdkhjf

Aircon-biblen på vej

Det voksende katalog "Alt til klimaværkstedet" udkommer i april.
PRINT Når Dometic i april præsenterer dette års udgave af kataloget "Alt til klimaværkstedet", bliver det i en monsterudgave på 116 sider trykt i 8000 eksemplarer - den største udgave til dato.

Kataloget, der indeholder alt, hvad der omhandler fyldestationer, kølemiddel, måleteknik og forskellige former for værktøj og tilbehør til klimaværkstedet, afspejler ifølge Dometics key account manager Martin Lykkegaard Tolstrup, den udvikling, der i disse år finder sted inden for hele aircon-området.

- Der udvikles hele tiden nye værktøjer og detaljer på fyldestationerne, som har til formål at forbedre service, reparation og arbejdsmiljø ude på klimaværkstederne, og det er en væsentlig årsag til, at kataloget griber mere om sig, siger han.

Samtidig har "Alt til klimaværkstedet" udviklet sig til at blive meget mere end et klassisk katalog, som udelukkende præsenterer produkter. Kataloget byder også på rent tekniske råd, og det er noget, som falder i god jord ude på værkstederne.

- Vi kan se, at mange værksteder har kataloget liggende ved fyldestationen og bruger det som et opslagsværk om for eksempel trykforhold. Værkstederne er glade for de tekniske hints, som findes i kataloget, siger Martin Lykkegaard.

"Alt til klimaværkstedet" er en årlig publikation, der præsenterer produkter og nyheder stedet. Kataloget udkommer medio april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141