Ligefrem at være en gamechanger; det kræver sin bil. Men den nye Kia Optima i netop denne version, SW GT, har alt det, der skal til. Først og fremmest bilens udseende: Selvfølgelig er netop det en smagssag, men nøgternt vurderet er der ét ord, der rammer bilens design: Vellykket. Lang og slank, med store hjul og lav frihøjde. Understreget af bilens sølvlak på testbilen.
Er ny Kia en Audi eller hvad?
Den nye stationcar Optima SW GT er så vigtig, fordi den skubber til den sædvanlige opfattelse af, hvordan koreanske biler kører. En styring så præcis som den bedste europæer vender op og ned på alt.