23948sdkhjf

Rattet Rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.
FAR OG SØN SKAL DYSTE i den nye Aquila Synergy Cup, idet Preben Grundtvig, der har kørt Special Saloon i Ferrari, og sønnen Mikkel, 14 år, deltager i eget team, Dream Concept. Promotor Søren Glob (også direktør på Aarhus Tech) er glad for at kunne tiltrække både unge og erfarne kørere. Også HKH Prins Joachims Cortina Racing team deltager overraskende.

FØDEKÆDEN AF BILER til Yokohama 1600 Challenge er brudt, da en række tidligere klasser er uddøde. Derfor søger Kørerforeningen Gr. N prisbillige racerbiler, der "putter sig" i landets garager, til serien. Aktuelt er der 11 forskellige bilmodeller på startlisten til 2017 sæsonen, og 26 bilmodeller er godkendt. Især efterspørges biler som Citroen C2, Ford Fiesta 1,6 TI VTC, Peugeot 206 S16, Toyota Yaris og VW Polo 3 GTI modeller.

TOYOTA LEVERER ALLE officielle køretøjer til det 7. Silk Way Rally, der bliver skudt i gang 7. juli på den Røde Plads i Moskva og kører gennem Kazakhstan og Kina med mål i Xi’an 22. juli - med millioner af tilskuere og seere. Peugeot Sport har tilmeldt tre biler med de succesfulde kørere Peterhansel, Loeb og Despres bag rattet. Nyt i 2018 bliver en klasse for motorcykler.

DEN 8. APRIL SKYDES den danske rallysæson for alvor i gang ved Vejerslev, dernæst Hammel Autolak Rally Grand Prix i Kongensbro. Scenen er Munck Asfalts grusgrav ved hovedvej 26 med perfekt udsyn for tilskuere. Se også rallygrandprix.dk og facebook.

DISTINGUISHED GENTLEMAN’S RIDE gæster Classic Race Aarhus 19.-21. Maj. Den globale sammenslutning af klassiske motorcyklister samler ind til kræftforskning og vækker stor opmærksomhed iklædt tidstypisk tøj. De ældre motorcykler kører tre heat og er reserveret et område, Motodrom, i Mindeparken.

DEN NORSKE KØRER Molly Petit har travlt som tv-reporter i en verdensserie indenfor rallysporten, men den populære racerkører kan ikke undvære de danske racerbaner, og hun holder fast i DST. Derfor er smilende Molly også med i OK MOBIL 1 i den kommende sæson som del af det nye topteam Roed Performance, der også har Kevin Rossels underskrift.

TEST AF SÆSONENS BILER kræver mange transport-kilometer på motorvejen for travle Nicolaj Møller Madsen her i begyndelsen af marts for Audi GT3 samt Porsche GT3-teamet. Først i spanske Zaragoza med Dunlop-dæk, så i italienske Misano og derefter tilbage til Spanien igen. I Danmark står den derefter på tre netværksmøder, blandt andet med gokart-kørsel for indbudte i Odense og Ballerup. Ny hovedsponsor for Madsen er webbureauet Lait.

NÅR ALLINGÅBRO MOTOR FESTIVAL lørdag den 20. maj slår dørene op for den 14. udgave af Danmarks sjoveste, største og skøreste motorfestival, så er det med flere Danmarksmesterskaber på programmet - primært i tractorpulling. Også dragracing på to og fire hjul er på programmet - med publikumsture - samt motocross og supermotard. Se programmet på motor-festival.dk.

FØDSEL AF EN SØN og for lille budget har fået den norske DTC-kører Heidi Frydenhaug til at kaste sin kærlighed på Citroën DS3-Cup i Danmark efter to sæsoner med buldrende V8’ere. Det langsigtede mål er den tyske langdistanceserie VLN. Se også facebook/ds3cup.

ENERGIDRIKKEN MONSTER ENERGY har skrevet kontrakt direkte med den tredobbelte Formel 1 verdensmester Lewis Hamilton, som et "perfekt personligt og professionelt match", efter at have været samarbejdspartner for Mercedes-AMG Petronas Motorsport.

VOETMANN RACING HAR tilknyttet Christian Krogh Rasmussen, Chriflex, som manager for Niklas Voetmann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142