I dag er A/C Hydraulic en af de store medspillere internationalt, når det handler om hydraulisk løfteudstyr, men det begyndte ganske beskedent i 1958, hvor smedemester Anker Christensen, kaldet AC, begyndte som selvstændig i Viborg.
Fra starten var det en vanlig smedevirksomhed med godt håndværk og reparation, men på et tidspunkt opstod idéen om at udvikle en værksteds- og lastvognskran. Det førte til mere, og det med løft og hydraulik blev grundlaget for en egentlig produktion.