23948sdkhjf

Rattet Rundt med motorsporten

Nyt fra ind- og udland i sportens verden.
DEN NYE RACERSERIE Aquila Synergy Cup kom til verden omkring årsskiftet, men allerede nu er promotor Søren R. Glob glad for deltagertilslutningen og har valgt at løfte sløret en anelse - og her gemte der sig en overraskelse. Blandt de tidlige tilmeldinger finder man nemlig Cortina Racing med Martin Berner, HKH Prins Joachim og Oscar Davidsen Siesbye, som tilsammen deler ti Danmarksmesterskaber mellem sig siden 2002. Aquila Synergy Cup afholder åbne testdage på Padborg Park de kommende to lørdage: 18. februar fra kl. 11 og 25. februar fra kl. 10.

MASCOT RÆSER VIDERE i DTC-serien. Igen i år vil Mascots navn og logo være massivt til stede under hele løbsserien. Fans af motorsport, fart, spænding og fede races skal således ikke lære et nyt navn at kende, når Danish Thundersport Championship skydes i gang i 2017. Ligesom i 2016 vil navnet være Mascot DTC, idet Mascot og FDM har indgået et nyt sponsorsamarbejde. Det er da også særligt publikum til løbene, som adm. direktør Michael Grosbøl har i tankerne, da han fortæller om, hvorfor sponsoratet er faldet på plads igen for 2017. - Vi håber, at Mascot med sponsoratet kan være med til at skabe nogle enestående oplevelser for fans og tilskuere. Vi ved, at mange af tilskuerne er arbejdstøjsbrugere, og det vil glæde mig, hvis Mascot kan være med til at skabe spændende races for kunder og potentielle kunder her i den mest ambitiøse motorsportsklasse i Danmark, siger Michael Grosbøl.

NYHED TIL CLASSIC RACE AARHUS. Der bliver garanti for spændende og tæt race når de hurtige racere fra Danish SuperTourisme for første gang stiller op til Classic Race Aarhus i maj måned. Bybanen ved Marselisborg Slot inviterer således til race med de hurtige racere i Danish SuperTourisme (DST). Den populære klasse kom til Danmark for et par år siden efter stor succes i Frankrig. - Mit mål med den her aftale er at skærpe Classic Race Aarhus sportslige profil og finde et nyt felt der vil give vores 40.000 gæster endnu mere aktion på asfalten, fortæller en begejstret direktør for Classic Race Aarhus, Mike Legarth. DST feltet er en blanding af unge fremadstormende talenter og stærke erfarne kørere, og de leverede tæt racing i løbet af sæsonen 2016. Feltet består af ens konstruerede rørrammebiler monteret med glasfiberkarosserier, der minder om mindre udgaver af sportsvogne fra BMW, Mercedes og Audi. Bilerne er baghjulstrukne og er drevet af en 300 hestekræfters turbomotor. En potent racerbil med en vægt på 845 kilo. Der deltager i alt 11 klasser til Classic Race Aarhus den 19.-21 maj.

MIKKEL MAC ER BLEVET rangeret som ét af de helt store talenter i dansk motorsport, og i 2016 var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da han fik sin debut i Le Mans. Nu vender han tilbage til de danske baner i den kommende sæson. Mikkel Mac er igen at finde i supertourisme-klassen.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266