23948sdkhjf

Nu kan der tankes Svanemærket gas

Hvis man skal fylde gas på et tungt køretøj, kan det nu ske med det grønne miljømærke. Og flere tanke er på vej.
GASTANK Nature Energy Midtfyn kan med det første biobrændsel-anlæg herhjemme fejre, både at anlægget fylder et år og nu også har modtaget Svanemærket. Mærkningen garanterer, at biogassen produceres med hensyntagen til miljø og klima og overholder de krav, der er til bearbejdning, transport og oprindelse af råvarerne brugt i anlægget. Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund var i sagens natur med ved overrækkelsen af Svanemærket hos Miljømærkning Danmark.

- Vi er meget stolte af at få Svanemærket på vores biogas. De fleste kender mærket, og mange køber ind efter det. Som producent af biogas herhjemme har Nature Energy en naturlig opgave i hele tiden at sætte høje standarder for dansk biogas, sagde Ole Hvelplund ved overrækkelsen og tilføjede:

- Med mærkningen kan vi samtidig få lov at flage for, at vi ikke blot producerer grøn energi, men også gør os stor umage i måden, vi gør det på.

I første omgang dedikeres Nature Energys svanemærkede gas til transportområdet, og fra april vil alt biogas, der tankes fra selskabets gastankanlæg i Odense, Fredericia, Vejle eller Silkeborg, være svanemærket. Nature Energys privatkunder, der har valgt biogas til opvarmning af boligen, er dog også automatisk sikret den miljømærkede gas.

Gasbrug med omtanke
Svanemærket er for de fleste kendt fra dagligvarer i supermarkedet eller tekstiler til blandt andet tøj, men ifølge Miljømærkning Danmark er der god fornuft i også at kigge efter Svanen, når det gælder brændsler.

Det fremhæver Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark:

- Som forbruger skal man vælge svanemærket biogas, fordi det er et godt valg for miljø og klima. Og fordi man dermed er med til at drive udviklingen i en mere bæredygtig retning. Det er en glædelig nyhed, at Nature Energy som den første virksomhed i Danmark har fået licens til svanemærket biogas., sagde han.

For at imødekomme efterspørgslen arbejder Nature Energy på også at få svanemærket gassen fra biogasanlægget i Holsted. Dermed vil Nature Energy kunne sende 24 mio. kubikmeter miljømærket biogas på gasnettet hvert år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094