23948sdkhjf

Her er værktøjet til at skære i fraværet

God udluftning kaster flere fordele af sig på et autoværksted.
VENTILATION De fleste kender sikkert følelsen af at trække vejret lidt ekstra dybt ned i lungerne, når man forlader sin arbejdsplads. Måske er man tung i hovedet, en smule svimmel eller føler andre ubehag.

Indeklima på værkstedet er væsentlig, både når det handler om at sikre medarbejdernes helbred og samtidig sørge for, at udgifterne til ventilationssystemernes energiforbrug ikke stikker af. Det kan Jimmy slot Jensen tale med om. Han er oprindeligt uddannet lastvognsmekaniker, men har gennem årene specialiseret sig i tekniske installationer til smede- og autoværksteder - blandt andet gennem ansættelser hos DFV og Prima-vent. Derudover har han tidligere arbejdet sammen med Bedriftssundhedstjenesten (BST), hvor han har fungeret som rådgiver.

- Et velfungerende ventilationsanlæg på værkstedet giver et sundt indeklima og kan derfor bidrage til at reducere antallet af sygedage for medarbejderne. Derudover kan man typisk genanvende op til 30 procent af den varme, der er i luften, som man ellers bare smider ud, fortæller Jimmy Slot Jensen og tilføjer:

- Så der kan være betragtelige besparelsesmuligheder at hente ved at dimensionere værkstedets ventilationsanlæg rigtigt.

Ifølge ham skal man som værksted eller værkstedsejer tænker sig grundigt om, hvis man har tænkt sig at tage arbejdsmiljøet alvorligt - eksempelvis hvis man får påbud fra Arbejdstilsynet.

- Udover at undgå bøder er der faktisk en række positive gevinster ved at få tjekket sit ventilationsanlæg og måske overveje en opdatering - eller direkte en udskiftning.

Ventilations-job
Jimmy Slot Jensen er netop blevet ansat hos teknikentreprenøren Caverion, der med flere end 1.000 medarbejdere fordelt på 11 servicecentre er en af landets største aktører inden for tekniske installationer til byggeri og industrielle formål. Og netop autobranchen er et af Caverions vækstområder, hvilket ikke mindst skyldes det store potentiale, som værkstederne kan få ud af at have styr på de tekniske installationer.

Til dagligt arbejder Jimmy Slot Jensen ud fra Caverions servicecenter i Kolding. Den erfarne specialist oplever dertil på ture rundt om i landet en række værksteder, hvor de tekniske anlæg enten er mangelfulde eller direkte forkert dimensioneret, og dermed risikerer autoværkstederne, at de ikke opfylder regler og lovgivning på området.

- Er der fem meters højde i rummet, skal luften eksempelvis udskiftes tre gange i timen. Derudover er der krav til ventilationsanlæggets udsugningskapacitet i forbindelse med svejserøg, gas og dampudsugning. Og endelig er der krav til de tekniske installationer som højtryksanlæg, malerkabiner, vaskehaller, blanderum og gravudsugning, fortæller han.

Flere med den baggrund
Hos Caverion forventer serviceleder Nicolas Lissau at ansætte flere med Jimmy Slot Jensens profil.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på samlede løsninger inden for automation, el, VVS og ventilation. Med profiler som Jimmy i front og en landsdækkende virksomhed i ryggen kan vi lokalt tilbyde alt fra dimensionering over installation og service til autoværksteder i alle størrelser overalt i landet. Vi skal nok gøre vores til, at autobranchen i Danmark får hentet både de økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige gevinster i land, fortæller Nicolas Lissau.henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094