Logicar-projektet ville på folkeaktier
Det lykkedes aldrig at rejse den fornødne kapital til den dansk designede "folkevogn" i glasfiber. (Sidehistorie til artikel om Jacob Jensen Design)
I starten af 1980’erne fik reservedelsproducent Johannes Pedersen, JP-Group i Viborg, en ide om at gøre Julius Brems kunsten efter, idet Brems omkring år 1900 udviklede Danmarks første bilmærke. Nu skulle der atter produceres biler i Viborg. Johannes Pedersen slog sig sammen med Viborg-advokaten Thorkild Dahl, marketingchef Ib Langmach, autotekniker Niels Lauridsen samt den berømte designer Jacob Jensen, der ikke tidligere havde designet biler. Timothy Jacob Jensen fortæller, hvordan han og faderen fik stillet en VW bund i haven, hvorefter far og søn byggede op med brædder og pap, samt ler-modeller. Logicar kunne hurtigt ændres fra stationcar til pickup. Karrosseriet skulle fremstilles i glasfiber/termoplast over et galvaniseret stålrør-chassis, så det kunne klare det barske danske klima. Logicar blev udstillet i 1983 på Frankfurt-bilmessen, og ved at nævne at det danske kongehus ville ankomme, blev bilen flyttet frem i forreste række - de royale kom dog aldrig. Efter messen oplyste folkene bag projektet, at der var stor international interesse og forespørgsler fra Tyskland, USA, England, Belgien, Holland, Island, Nigeria, Polen, Norge, Sverige, Saudi Arabien, Afrika samt Australien. I Frankfurt havde Logicar-selskabet fået kontakt med det engelske konstruktionsfirma Industial Automobil Design, IAD. Firmaet edb-behandlede alle tegninger og beregninger over den nye bil. Selskabet fik også kontakt med konstruktøren Kay Møller, der byggede en model i kvart størrelse. Salgsprisen i Danmark blev udregnet til 100.000 kroner med afgifter. Man kunne dengang læse i medierne, at både Ford, Peugeot og VW ville levere motorer og teknik - VW estimerede et salg af Logicar i Tyskland på cirka 10.000 biler årligt. Der skulle bruges cirka seks millioner kroner for at færdiggøre en ny prototype, og Logicar-selskabet forhandlede med private investorer, banker og fonde, idet man ønskede en garanti på 60 millioner kroner inden 1. oktober 1985 for at starte projektet op. Det lykkedes ikke at få rejst pengene, så Logicar-selskabet annoncerede kraftigt i pressen om tegning af folkeaktier på 1000, 5000 eller 10.000 kroner for dem, der ville være medejer af Danmarks første bilfabrik. Også Vejle bejlede kraftigt til at huse fabrikken, og statsminister Poul Schlüter bebudede at ville køre den første serieproducerede Logicar. I annoncerne viste man en nydesignet Logicar med flotte og runde former - en bil der kun eksisterer som tegning. Den eneste Logicar, der nåede at blive fremstillet, er den kantede prototype, der i dag står renoveret hos JP Group i Viborg.
BREAKING