23948sdkhjf

Autobranchen skal på den digitale lift

AutoBranchen Danmark vil tilbyde kurser i digital markedsføring.
DIGITALISERING AutoBranchen Danmark oplever, at der i branchen er et stort behov for viden om, hvordan man kan bruge sociale medier til at markedsføre sig over for potentielle kunder. Brancheorganisationen har derfor skræddersyet en række kurser i digital markedsføring på sociale medier og kan konstatere, at behovet for viden er stort.

- De digitale medier er vigtigere end nogensinde før. Derfor udbyder vi en skræddersyet kursusrække, hvor medlemsvirksomhederne undervises i, hvordan sociale medier kan bruges til at skabe reel værdi for forretningen. Hvis man vil fremtidssikre sin forretning, er det afgørende at have en forståelse for, hvordan sociale medier fungerer og have nogle konkrete værktøjer i rygsækken, der kan styrke virksomhedens digitale tilstedeværelse, siger Lisa Sandager Ramlow, kommunikationschef i AutoBranchen Danmark, og fortsætter:

- Vores første kurser blev overtegnet med det samme. Det viser, det store behov i branchen for at lære at udnytte potentialet i den digitale markedsføring. Derfor har vi allerede planlagt en hel række kurser i løbet af 2017.

Digital superbruger

AutoBranchen Danmark udbyder kurserne i samarbejde med Social Selling Company. På kurserne lærer deltagerne blandt andet at arbejde professionelt med Facebook, LinkedIn og YouTube, og der bliver undervist i at skabe indhold både med blogindlæg, billeder og videoer, der kan få potentielle kunder til at få øjnene op for virksomheden og i sidste ende være med til at øge salget.

- Den moderne beslutningstager er digital superbruger, der har Google som sin bedste ven. Han identificerer selv sine behov og er meget netværksorienteret via sociale medier. For at fange hans opmærksomhed skal vi gøre os interessante, troværdige og synlige, så han selv finder frem til os. Det gælder om at hoppe på den digitale vogn, inden det er for sent, og kunden er gået over til konkurrenterne, fortæller Leif Carlsen fra Social Selling Company. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11