Nemmeste løsning
FTZ+ er det første kundestyringssystem til værksteder i Danmark, der nu via Economic får mulighed for at sende fakturaer direkte til kunderne via MobilePay, så det bliver meget nemmere for kunderne at betale, oplyser FTZ. Kunden skal blot swipe ok til fakturaen, når vedkommende først har accepteret regninger via MobilePay fra værkstedet. Også værkstederne får en nemmere hverdag, da de hurtigt kan sende regningen ud og hurtigere får pengene ind, oplyser grossisten. Søren Pedersen fra Hella Service Partner på Q8 Autoværksted i Odense C siger: - Det er super smart og let at bruge. Kunden får en faktura med det samme, og vi er sikre på, at det beløb, vi får, er det rigtige. Jeg er fan. Det eneste det kræver fra FTZ+ værkstederne er, at de har Economic og bliver tilmeldt MobilePay Invoice hos Danske Bank. Når værkstedet får kundenøglen fra Danske Bank, kan de kontakte FTZ+ Hotline, så klarer de resten og værkstedet kan komme i gang med det samme. - Indtil videre har vi ikke set nemmere og smartere betalingsløsning for værkstederne og deres kunder, siger teamleder for FTZ+ konsulent-teamet, Christina Juul Hansen