Ideen med forudsigelserne er faktisk ikke at få ret, men snarere at provokere branchen til at tænke over hvad der måske kunne ske; altså hvilke udviklinger man som aktør i bilbranchen strategisk bør forholde sig til.
Men, som det har været tilfældet de tidligere år, så må der da gerne være nogle af forudsigelserne som rent faktisk finder sted. Som for eksempel vores tidligere forudsigelser om udviklingen i totalmarkedet, privatleasing, delebiler og olieprisen. Men der har helt sikkert også været gevaldige skæverter. Således har Fiat ikke solgt Alfa Romeo til VW, og vi er (endnu) ikke begyndt med 3D print af reservedele.