Som fortalere for fri konkurrence er De Danske Bilimportører (DBI) principiel modstander af en lov som den franske. Direktør Gunni Mikkelsen advarer mod, at cirkulær økonomi og genanvendelse bliver et mål i sig selv frem for et værktøj til at opnå bæredygtighed.
- Med markedsandele på over 30 procent på eftermarkedet, som alle importører har, foreskriver EU-reglerne en helt fri konkurrence på markedet for reservedele. Den situation har vi i dag, understreger Gunni Mikkelsen.