23948sdkhjf

Nu kommer de fleksible slutsedler

AutoDesktop er klar med en ny type slutsedler, der kan tilpasses bilforhandleren.
DOKUMENTER Når sælgere fremover printer slutsedler fra salgsprogrammet AutoDesktop, er de målrettet præcist det enkelte salg, så for eksempel en privatkunde får et dokument med priser med moms, mens en erhvervskunde ser priserne uden. Hidtil har bilsalgsprogrammer udskrevet en og samme slutseddel, uanset om det var en erhvervsvogn eller en privatbil, der blev solgt, og uden at skele til, om bilen var ny eller brugt.

Nu er der tilpassede slutsedler i AutoDesktop, så en slutseddel til en ny bil for eksempel ikke indeholder felter til angivelse af tidligere større skader eller om tandremmen har været skiftet. Der er også kommet et felt, hvor man kan angive, hvor stor rabat sælgeren har givet. Netop dette har været meget efterspurgt.

Udover de nye slutsedler er der kommet specielle tilbudsdokumenter, der er renset for alt overflødigt. Det betyder at bilsælgeren kan udskrive et enkelt og overskueligt tilbud på en bil. Det er tilbud, som også er let at overskue for kunden. Tilbudsdokumenterne er også tilpasset privat, erhverv, brugt og ny bil.

Tilfreds Uggerhøj

Bilforhandleren Uggerhøj i Hjørring fik lov at tyvstarte med de nye dokumenter. Filialdirektør Lars Mølgaard siger ifølge en pressemeddelelse fra Biltorvet:

- Vi havde store forventninger, især til tilbudssedlerne. Her er det vigtigt for sælgeren at kunne udspecificere præcist, hvad kunden får. Det er blevet indfriet. Vi er meget tilfredse.

Der er i alt indført otte nye dokumenttyper, som kan efterjusteres efter behov.

Kodet om

- Vi har kodet om helt fra bunden, så det fremadrettet er muligt at få specielt tilpasset slutsedlerne. Det kunne vi ikke før, fordi layoutet var låst. Dokumenterne har været længe undervejs, men det er blandt andet fordi vi har haft det til test ude hos en række forhandlere, så vi er sikre på, at alt spiller, lover it- og udviklingschef Anders Pedersen fra Biltorvet A/S, der står bag AutoDesktop.

En af de ting man umiddelbart tilbyder, er, at forhandlerne kan få deres eget logo på dokumenterne. Vil man have det, skal man blot tage fat i den konsulent fra Biltorvet, der er tilknyttet forretningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125