Det lå ikke i kortene, at den unge Viklit Graae Jørgensen fra den nordlige København, skulle blive bilsælger. Forældrene havde ingen særskilt interesse i biler, men det havde den unge Viklit til gengæld, og det endda helt fra barnsben.
Når han skulle skrive fristil i skolen, var yndlingsemnet altid biler. Kom familien forbi et autoophug, bad han forældrene om at stoppe, så han kunne komme ud og fotografere nogle af de spændende gamle biler. Det tog for alvor fart da han som 15 år gammel fik en bil foræret - en Morris 8 Roadster fra 1937. Året efter købte han den første bil, og sidenhen er det blevet til rigtig mange.