23948sdkhjf

Leder: Avisens ægte ambassadører

Motor-magasinets ugentlige leder.
DA MOTOR-MAGASINETS redaktion og salgsafdeling for et par uger siden som vanligt deltog på den altid velbesøgte FTZ fagmesse i Odense, gennemførte vi en konkurrence for vores læsere. Det handlede om at tilmelde sig vores nyhedsbrev, og det benyttede 270 fagfolk sig af. Blandt disse trak vi en vinder af et SuperGavekort på 2000 kroner, og her kunne vi glæde os over at begave en sand fagblads ambassadør, nemlig en erfaren mekaniker, der siden 1986 har arbejdet som både værkfører og nu faglærer på en autoskole. Han har læst Motor-magasinet gennem alle årene for at holde sig ajour med branchen, og i dag sørger han også for, at fremtidens læsere - de unge mekanikerlærlinge - også kender til Motor-magasinet på skolen. Det er vellyd for os på Motor-magasinet, og det gør blot, at vi hver uge forsøger at gøre os endnu mere umage med at servere en skarp og vedkommende printavis - samt naturligvis ti daglige nyheder på vores onlineavis. Læs om vores venlige ambassadør på bagsiden af denne avis.

DENNE 41. UDGAVE AF Motor-magasinet i 2016 rummer blandt andet historierne om endnu en mindre nedsættelse af de meget høje, danske registreringsafgifter. Store dele af branchen - anført af bilforhandlerne og bilimportørerne hos AutoBranchen Danmark, Bilbranchen under DI og DBI samt FDM har i årevis skreget på en omlægning af bilskatterne - fra en værdibaseret til en teknisk funderet afgift. Det er heller ikke sket denne gang, men parterne glæder sig - forståeligt nok - over Blå Bloks nedsættelse af registreringsafgiften. Det gør fem andre brancheforeninger - i "autobranchens eftermarked" - derimod langt fra. Det er paradoksalt, at der er råd til at nedsætte registreringsafgiften på nye biler - tilmed to år i træk - men ikke til at hæve eller afskaffe den forkætrede reparationsgrænse, selv om politikerne ville få både mere miljø og højere beskæftigelse for pengene, mener et samlet eftermarked. Gruppen tæller de uafhængige værksteder, skadesreparatørerne, autoglarmestrene, brugtbilforhandlerne og autogenbrugerne forenet i Dansk Bilbrancheråd, SKAD, Dansk Autoglas, DBFU og Dansk Autogenbrug. Argumenter og synspunkter, der naturligvis også står at læse i denne fagavis, som rummer hele autobranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094