23948sdkhjf

Kom prøvebil-tyven i forkøbet

AutoBranchen Danmarks råd til at minimere risikoen for tyveri ved prøvekørsel.
PERSONDATA En bilforhandler fik forleden stjålet en Audi ved en prøvekørsel. Manden, som ville prøvekøre bilen, udleverede ellers kørekort, så der kunne blive taget kopi. Men da han aldrig vendte tilbage med bilen, blev forhandleren nødt til at kontakte politiet. Det viste sig, at legitimationen var forfalsket.

Det er svært for forhandlere at gardere sig imod forfalsket legitimation ved prøvekørsel, men der er alligevel nogle forholdsregler, man kan tage.

- Forhandleren skal have en kopi af kundens legitimation i form af kørekort og sygesikringsbevis eller pas. Man kan dog også bede kunden om at lægge sine egne bilnøgler, eller andre personlige ejendele, som sikkerhed, fortæller Lars Ellegaard, jurist i AutoBranchen Danmark, og fortsætter:

- Hvis man som forhandler skal være på den sikre side, kræver det, at man kontakter politiet og beder dem tjekke, om legitimationen er korrekt. I praksis vil det dog være tæt på umuligt, da det vil kræve, at politiet sidder klar og kan tjekke oplysningerne og give svar med det samme, mens forhandleren står med kunden, siger Lars Ellegaard.

Før i tiden tog forhandleren ofte med kunden ud at prøvekøre bilen, og det er selvfølgelig også stadig en mulighed, der vil mindske risikoen for tyveri. Men det kan være svært at finde tiden til det i en travl hverdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109