23948sdkhjf

Nordmænd advarer mod rustgaranti

Norges svar på FDM advarer nu mod at stole blindt på bilproducenternes rustgaranti, der lover at dække i helt op til 30 år.
RUST Mercedes-Benz lover 30 års rustgaranti mod såkaldt indefrakommende rustgennemtæring. Audi lover 12 år, det samme gør Volkswagen, Kia og Peugeot. Men nu viser flere sager fra Norges Automobil Forbund (NAF), der er landets svar på FDM i Danmark, at den garanti sjældent er meget værd. Det skyldes, at landets importører har vidt forskellige måder at håndtere garantiperioden på. Det skriver den norske avis Motor.

En stribe NAF-medlemmer fortæller i bladet blandt andet, at der hos Audi og Volkswagen har været problemer med at få anerkendt rust, der er opstået under lakken og i forbindelse med lister og samlinger. I stedet har importørerne henvist til sætningen i garantibeviset om, at der ikke er tale om ’indefrakommende rustgennemtæring’. Samtidig oplever flere NAF-medlemmer, som har importeret en given bil fra udlandet med en korrekt og udførlig servicebog, at de mødes af en mur, hvis de henvender sig med problemer om rustgarantien. Anders Bergerud, der er teknisk konsulent hos NAF, tilføjer:

- Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der kæmper med forhandlerne om at få anerkendt rustproblemer inden for en gældende periode. Producenterne og importørerne holder i de sager meget på, at rusten skal komme indefra, hvilket altså vil sige, at ydre rust ikke dækkes af garantien, fortæller Anders Bergerud til norske Motor.

Forvent afslag
Derfor skal bilejerne både i Norge og i Danmark tænker i worst case scenario, hvis der opstår rustproblemer på bilen.

- Man skal være forberedt på, at man som bilejer får et afslag. Eller også, at man får reduceret sin erstatning med flere procenter, siger Anders Bergerud til Motor.

Hos Volkswagen i Norge mener man dog, at eventuelle tvivlstilfælde som regel vil komme kunden til gode. Eksempelvis forklarer Anita Svanes, der er kommunikationschef i den norske afdeling af Volkswagen, at der har været flere tilfælde med løsrevne lister:

- Rustskader kan opstå ved løse lister og andre dele, hvor rusten kan bevæge sig. Og når den gør det, kan kunden have svært ved at opdage rusten, før den ender med at forudsagde gennemtæring. I de tilfælde dækker garantien naturligvis, fortæller Anita Svanes til norske Motor.

Frafald af garanti til debat
Hjemme i Danmark er der i den senere tid opstået debat om, hvorvidt fabriksgarantien på en given bil forsvinder, hvis bilen har fået udført ekstrarustbeskyttelse i perioden. Angiveligt er en lang række Pava-centre inden for de senere år blevet mødt med kommentaren om, at ”min forhandler siger, at fabriksgarantien på min bil bortfalder, hvis jeg får udført en rustbehandling her hos dig”.

Men det er ifølge Pava direkte forkert. Tom Nielsen, daværende salgschef hos Pava Produkter sagde tilbage i foråret sådan her til Motor-magasinet:

- Vi kan ikke blive ved med at sidde disse historier fra vores centre overhørig. Vi har hos PAVA en skrivelse fra mange importører, der siger, at det leverandøren af rustbeskyttelsen, som har ansvaret for, at deres produkter er forenelige med det produkt, der er anvendt fra fabrikken. Denne garanti stiller Pava over for samtlige bilimportører i Danmark, fortalte Tom Nielsen.

Danske FDM har i den senere tid også oplevet en stigning i medlemmer, der henvender sig angående ’røde hunde’, hvor især flyverust får skylden for, at nye biler ruster. Rust, der i sidste ende kan resultere i, at skaderne breder sig og i værste fald kan starte en gennemtæring.

Jørgen Jørgensen, der er seniortekniker hos FDM har tidligere udtalt sig til bilguide.dk:

- Vi hører, at bilfabrikkerne har ’oversolgt’ rustgarantien. Den dækker rustgennemtæring og ikke rustangreb, og det forstår bilejerne ikke. For dem er rust lig med rust, forklarede Jørgen Jørgensen og tilføjer:

Det hører vi typisk fra folk, når de er blevet afvist med hensyn til rustgarantien. Desværre med rette, konstaterede Jørgen Jørgensen dengang.henmo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156